Danish Touringcar Challenge   18/03/05

Philip's nye bil
I forbindelse med Team Essex Invest præsentation i går i Esbjerg, så blev sløret også løftet for Philip Andersen's nye DTC racer.

Til denne sæson skifter Philip Andersen over til BMW teamet - Team Essex Invest - hvor han bliver en del af et meget rutineret team, som sidste år formåede at føre Casper Elgaard frem til kørernes mesterskab.

I teamet bliver Philip teamkollaga med Casper Elgaard, John Nielsen samt Jens Reno Møller - og dermed kommer teamet i år op på fire biler.


Philip Andersen sammen med teamkollega Casper Elgaard, der vandt mesterskabet i 2004 sæsonen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Philip overtager den BMW 320i racer som sidste sæson blev kørt af Casper Elgaard. Denne racer er i vinterens løb blevet fuldt renoveret og opdateret til de nye specifikationer, og derfor er hans forventninger til sæsonen da også store:
"Jeg tror at jeg kommer til at gøre det bedre end de to foregående sæsoner, det er min overbevisning at det bliver en stor fordel for mig at komme over i en bil med baghjulstræk - det ligger nok bedre til mig. Dette så vi også da jeg fornyligt var i Spanien og teste med Formel Renault racere, da jeg satte mig ned i den var det halvandet år siden jeg sidst have kørt i en racer med baghjulstræk, og det føltes som om det var i forgårs. Jeg kunne med det samme køre konkurrencedygtige tider. Det er nok sådan at jeg har 'siddet lidt fast' i min udvikling i de sidste par sæsoner, men nu er det hele noget nyt for mig, det bliver spændende og jeg betragter dette som noget meget positivt" - udtaler Philp Andersen.


Philip Andersen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet har også taget godt imod Philip, og han vil her få stor støtte og opbakning fra både de tre øvrige kørere i teamet, samt ikke mindst teamejer Peter Halvorsen der gav Philip denne velkomst ved præsentationen i Esbjerg:
"Det bliver rigtig spændende at have dig i teamet, vores ambition med dig er: Det første år forventer vi ikke at du vinder DTC, men vi forventer at du gør en god figur, og når så John Nielsen ikke har lyst mere, så skal du være den nye arvtager der, så vi har dig og Casper til at tage pokalerne, vi har store forhåbninger til dig - så velkommen i teamet".

Den alvorlige del af forberedelserne til sæsonen, de første testkørsler, tager Philip Andersen hul på i starten af april måned.

Læs også:
17.03.2005 - De er blå i år
18.03.2005 - Team Essex Invest skifter farve


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Philip Andersen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk