Danish Touringcar Challenge   17/03/05

De er blå i år
Team Essex Invest præsenterede deres racere i dag
Funworld i Esbjerg lagde i dag lokaler til Team Essex Invest's præsentation af deres 2005 team og racere - og udover at teamet er udvidet med en kører, så er der også kommet ny farve på BMW'erne.

Teamets tre kørere fra 2004 sæsonen fortsætter alle i den kommende sæson: DTC mesteren Casper Elgaard med nummer 1 på sin racer, og han følges af teamchef John Nielsen der i år skal køre med nummer 22, samt Jens Reno Møller der i år har nummer 33 på sin racer.

Teamejer Peter Halvorsen, ser frem til en særdeles travl sæson, hvor kun det bedste vil være godt nok, nemlig Blå Front.
Som allerede nævnt, vil vi i år se teamet i en hel ny bemaling, som er valgt fordi dette rent faktisk er Essex Invest´s farver, hviket man nu har valgt at fremtræde i.
Udover farven er ny, så har man også lavet radikale ændringer på bilernes frontparti, specielt forskærmene falder straks i øjet, da de har fået en ganske anderledes udbygnings profil ved hjulene. Udover disse synlige ændringer, har man selvføgelig foretaget en gennemgående og omfattende, opdatering af bilerne på det tekniske område.
Ny mand i teamet er Philip Andersen der skal køre med nummer 44 på sin racer, en særdeles lovende ung pilot, som teamet har særdeles store forventninger til, Philip selv udtrykte stor tilfredshed over at været blevet udvalgt som "Lærling" i teamet, og glæder sig meget til at komme igang på sit nye arbejde.
Efter en spændende og røgfyldt præsentation, kunne John traditionen tro, med stor fornøjelse, og et glimt i øjet "Skyde" sæsonen igang, med sin lille kanon, en kanon der helt sikkert kunne gøre et par jægersoldater i Oksbøl dybt misundelige.

Her følger de første glimt fra præsentationen i Esbjerg - der foregik i 'røg og damp'.


(Foto: Motorsporten.dk)

K.D.


 
Reklamer

Peugeot Holbæk


Peugeot Roskilde