Bernd Schneider
(Foto: Daimler Chrysler) Det må med rette siges at Bernd Schneider er Mr. DTM himself! Fem gange har han taget den samlede titel, og ingen har vundet mere end Schneider. Selvom han har passeret de 40 år, så er han ikke en færdig mand i DTM. Som så mange andre har han 'det' der skal til, og hvis man begår den fejl at dømme Schneider ude, så får man problemer! Gang på gang har han vist at han selv under de mest umulige forhold og efter en katastrofal kvalifikation, kan køre en topplacering hjem. Karrieren har især været kredsende omkring Mercedes og DTM, selvom vejen oprindelig slog en smut forbi Formel 1 med Zakspeed. Racerne var dog slet ikke konkurrencedygtige og gang på gang stillede Schneider til start i kvalifikationen for blot at se sig selv udenfor det gode selskab om søndagen fordi raceren slet og ret var for langsom. Karrieren drejede videre til de voldsomme prototype racere og det var her at fundamentet til den videre succes blev grundlagt. I 1992 fik han kontrakt med Mercedes om at køre DTM og hentede en 3. plads. Og han har ikke sidenda været væk fra sølvpilene. I 1995 kulminerede indsatsen med den første DTM-titel og han var også Mercedes topkører året efter, men måtte dog se titlen gå til Opel og Manuel Reuter. DTM blev på det tidspunkt en dyr forretning og økonomien bragede sammen, så serien kom herefter til at ligge stille. I stedet tog Mercedes sin viden med videre til FIA GT mesterskabet og byggede den berømte/berygtede CLK-GTR racer. Det blev til mesterskab i FIA GT-serien og en andenplads året efter. Yderligere har han også været på Le Mans med CLK-GTR'en, men de havde kun holdbarhed til få timer, eller havde svært ved at holde kontakten med asfalten... Da DTM-serien i 2000 fik sparket et nyt koncept sammen som havde bedre økonomi var Mercedes og Schneider lige der hvor man regnede med at de ville være: han kvitterede prompte med at tage titlen og 6 sejre - så var der lige sat tyk streg under hvem der er Mr. DTM! Året efter fulgte han op med en ny titel, inden han måtte strække våben til Audi TT'erne og Laurent Aiello i 2002. Året efter i 2003 hentede han sin fjerde titel, mens han de efterfølgende sæsoner godt nok hentede sejre, men internt i Mercedes-hierakiet blev overhalet af blandt andet Christijan Albers og Gary Paffett. Forud for 2006-sæsonen var der måske ikke de voldsomme forventninger til Schneider, men meget hurtigt tog han rollen til sig som Mercedes' førstekører. Sæsonen igennem dystede han med Tom Kristensen om mesterskabet, og efter stabil kørsel kunne han før sæsonfinalen på Hockenheim lade sig hylde som DTM-mester - for første gang siden 2003. Nu går han ind som forsvarende mester - en rolle han kender utrolig godt. Han udfordres fortsat af de unge kørere i baglandet hos Mercedes, og de er sultne efter at slå mesteren selv. 2007 står igen i en duel direkte mod Audi, men spørgsmålet er om han også kan holde et par af de hurtige unge kørere bag sig. Men han fortsætter sandsynligvis i DTM indtil der findes en kører som konsekvent sætter ham på plads! Karriere:
Kørerinfo
Bernd Schneiders karriere i billeder:
Klasser
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||