Le Mans   22/09/03

Byggeplaner på Le Mans
Le MansDen gamle Le Mans bane som ligger 220 kilometer sydvest for Paris har undergået mange ombygninger siden det første 24 timers løb blev kørt i 1923.
Den sidste store ombygning kom i 1991 hvor hele pit komplekset blev ombygget til det vi kender i dag, med pressecenter og andre moderne faciliteter.

Racerbanen har også været igennem en del ombygninger igennem tiden, og senest var det Mulsanne bakken der blev klippet lidt ned, for at øge sikkerheden på banen.

Nu har ACO igen store planer for banen hvor man vil hen over de næste 4 år investere mere end 15 millioner Euro på at til- og ombygge både banen og pitkomplekset og meget mere.

Efter løbet i 2004 ombygges Tetre Rouge igen, så der kommer større afkørselsarealer. Samtidig bygges der 4 nye tunneler under banen så adgange til områderne 'Village', Antares, Garage Vert, La Chapelle og Technoparc bliver lettere. Området Village vil også blive ombygget og ikke mindst udbygget med flere permanente bygninger og langt mere moderne faciliteter.

Der vil også blive bygget permanente tribuner i Ford Cikanen og Maison Blanche efter løbet i 2004

Denne del af byggeriet vare ca. 1½ år og rækker dermed langt ind i 2005

I 2006 starter man så på etape II, som bl.a. Kommer til at bestå af etablering af en ny en ny ACO/gæste bygning ved pit udgangen til erstatning for den gamle som ikke er blevet brugt i mange år. Den ny bygning kommer til at indeholde en restaurant og der kommer tilskuerpladser på toppen. Faciliteterne skal bruges til specielle ACO gæster.

Pitkomplekset skal udbygges således at der fra 2007 er 55 permanente garager, men bygningen forlænges ikke således at tilskuer kapaciteten udvides over pitlane. ACO vil også forbedre tilskuernes toilet forhold på banen, således at det bliver langt mere hygiejnisk end det er i dag.

Man vil også forsøge at forbedre vejnettet omkring banen så trafikken flyder bedre, og så tilgangene til den nærliggende lufthavn bliver bedre.

Etape II vil også vare 1½ - 2 år, således at man forventer at være færdig inden løbet i 2007.

Ud over de planlagte ting, har ACO også en ønskeseddel hvorpå der står at man gerne vil udbygge den nuværende Bugatti bane, hvilket jo i sig selv giver helt nye muligheder for at udnytte en af Europas bedste racerbaner.

HVJ / RacingTours


 
Reklamer

Peugeot Roskilde


Peugeot Holbæk