Danish Touringcar Challenge   02/09/03

Yderligere pointtab for Casper Elgaard
Afgørelse fra ankeudvalget gik imod køreren fra Team Essex Invest
De, som fulgte weekendens Grand Prix Danmark på enten TV eller live på FDM Jyllands-Ringen, er vist ikke i tvivl om, at specielt ottende afdeling af Danish Touringcar Championship ikke var nogen succes for Casper Elgaard, England, der satte points til i forhold til Jan Magnussen, England. Men rent faktisk begyndte BMW-køreren meget tidligt på dagen at miste points!

Dansk Automobil Sports Unions Ankeudvalg for Banesport, der skulle behandle den anke, som Toyota Castrol Racing, K-motorsport og Peugeot Statoil Motorsport havde indgivet efter Öresunds Grand Prixet på Ring Knutstorp den 20. juli. Her var Casper Elgaard blevet tildelt et ekstra forsøg i Super Pole-konkurrencen, da løbets dommer var af den opfattelse, at den forankørende Henrik Lundgaard, Hedensted, havde generet BMW-køreren på dennes hurtigste omgang.

Med stemmerne 2-1 kom Ankeudvalget frem til, at der var begået fejl fra dommerens side i den pågældende situation, og da man mente, at Casper Elgaard havde fået en uretmæssig fordel, tildelte man køreren fra Team Essex Invest et tidstillæg på fem sekunder i finalen. Disse fem sekunder betød, at Casper Elgaard nu har byttet plads på resultatlisten fra Ring Knutstorp med teamkammeraten John Nielsen, England, der var sluttet lige bag ham på fjerdepladsen.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk