Legends Cars   28/08/03

Bette K søger udenlands
- får sin internationale debut næste weekend
Bette K, Jacob Kristensen, der herhjemme er mest kendt som Saxo Cup, Yokohama Cup og DTC kører, får næste weekend sin internationale motorsports debut

Den 6. og 7. september skal Bette K køre på Donington Park banen i England, samtidig med at blandt andet Ronnie Bremer deltager i Formel 3 klassen og der afvikles en afdeling af BTCC (British Touring Car Championship), men Bette K stiller ikke op i nogle af disse to klasser, der skal 'større' udfordringer til!


(Foto: Legends Cars Com)

Bette K er blevet inviteret til at stille op i Legends Car klassen, hvor han blandt andet skal køre mod sønner af nogle af de konkurrenter som hans far, Carl Erik "Gamle K" Kristensen, kørte imod da han i sin tid kørte motorløb i England.
Gamle K tager i øvrigt med til England for at coache Bette K her ved hans internationale debut, og udtaler i den forbindelse:
"Det bliver noget helt nyt for han, ny klasse, ny type bil samt en bane han ikke har kørt på tidligere. Men det er vigtigt at en racerkører kan omstille sig til nye biltyper, og her får han så chancen for øve netop dette. Vi har ikke skruet forventningerne op efter en topplacering, man skal huske på, at de øvrige kørere i klassen allerede har 7 løbsweekender med ialt 10 afdelinger bag sig i denne sæson, så de kender til racerne."

Legends Cars er en rørramme monteret med et 1200 cc3 Yamaha motorcykelmotor der yder ca. 125 HK, sequentielgearkasse samt et karrosseri der ligner en 'forvasket' Hot-Rod.
Grunden til det med det 'forvaskede' karrosseri skyldes at disse er bygget i 5/8 størrelse af de originale biler som de har linierne efter.

Da der ikke køres kvalifikation i denne klasse, men at man derimod stiller på til start i mesterskabsrækkefølge, så betyder det at Bette K skal starte bagerst til det første løb.
Men det beviste han jo ved Copenhagen Historic Grand Prix, at det ikke behøver at være et problem for ham, her sluttede han alligevel løbet på 2. pladsen.
Bette K er dog realistisk nok, til ikke at love en gentagelse af denne præstation, selv om han nok skal gøre sit bedste for at gentage denne bedrift.


(Foto: Legends Cars Com)

Efter de første 10 afdelinger i 'Corgi BARC Legends Cars Championship 2003' er stillingen i toppen af mesterskabet følgende:
Plac.KørerTeamPoint
1John HigginsBurnett Motorsport4985
2Steve HobdaySPH Motorsport4940
3Robin DrysdaleDrysdale Racing3860
4Peter Morton5st Steel Motorsport3705
5Mark TreherneYork Fitness3590
6Oli PoyserRacetec Racing2940

I alt har 30 kørere scoret point i mesterskabet til dato.


(Foto: Legends Cars Com)

Yderligere en dansker har deltaget i Legends Cars klassen, det er Lars-Christian Brask, der deltog i et par ovalbane løb i Reno, Nevada tilbage i 1996, hvor serien debuterede, og her sluttede L-C på henholdsvis en 3. og en 4. plads.
De to efterfølgende år kørte L-C Legends Cars i England, hvor han med flere top fem placeringer sluttede mesterskaberne på henholdsvis 12. og 9. pladsen.

L-C har følgende kommentar til Bette K inden han tager til England:
"Det er ikke for ingenting at de blev kaldt for 'Pocket-Rockets' de første par år, for det er næsten som at få en rygsæk med 120 hk på ryggen, og de kan nå tæt op på 200 km/t. Og da racerne er helt ens opbygget, så er setup selvfølgelig alfa og omega for at kunne slutte oppe foran i feltet, så læg ud med et rimeligt neutrat setup og arbejd så videre ud fra det. I selve løbene, hvor der tit er langt over 30 deltagere, der er 'drafting' en vigtig del af løbene samt næsten den eneste mulighed for reele overhalinger. Men er raceren sat rigtigt op, og giver man den fuld gas, så er det en virkelig god racerbil, og den er perfelt til at drifte med, tit kører man fuldstændig sidelæns. Så Bette K - go for it!"


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jacob Kristensen
  • Donington Park

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk