Danish Touringcar Challenge   27/08/03

Statsministeren hædrer DTC-vinderen
Anders Fogh Rasmussen gæster atter Grand Prix Danmark
Grand Prix Danmark på FDM Jyllands-Ringen bliver intet mindre end et helt mini-ministermøde. Som tidligere offentliggjort kommer Kulturminister Brian Mikkelsen, Det konservative Folkeparti, til stede lørdag formiddag, hvor han indvier Danmarks nye internationale idrætsanlæg. Dagen efter er det så hans chef, Statsminister Anders Fogh Rasmussen, Venstre, som gæster FDM Jyllands-Ringen.

Søndag eftermiddag vil det være Statsministeren, som forestår præmieoverrækkelsen til dels vinderen af DTC Cuppen, dels de tre bedste kørere i ottende afdeling af Danish Touringcar Championship.

Det er i øvrigt ikke første gang, at Anders Fogh Rasmussen har været til løb for Danish Touringcar Championship på FDM Jyllands-Ringen. For to år siden var han også til stede - dengang som oppositionspolitiker - hvor han med spænding fulgte de sportslige resultater af det sponsorat, som Venstre dengang lige havde indgået med Martin Jensen, Albertslund. Der er vist ingen tvivl om, at de to håber at kunne mødes på podiet efter løbet denne gang.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde