Rally Sprint   12/08/03

Brian Madsen til tops i Fårvang RallySprint
Det blev til en tæt fight mellem DM rivalerne, Jørgen Pilgaard og Brian Madsen. Det traditionsrige rallysprint i Fårvang trak igen i år tæt ved 12.000 tilskuere til den krævende rallysprint bane. Igen i år havde arrangørerne bestilt sol fra en blå himmel.

Brian Madsen var tændt. Efter sejren i Renault Rally 2003 i Slagelse var det atter tid til at komme i ilden. Der skulle køres 3 heat hvoraf de 2 hurtigste tider var tællende. Brian kom skidt fra start da, en forankørende deltager ikke gav plads til overhaling. Pilgaard var ca. 1 sekund hurtigere end Brian.

Skuffelsen blev hurtigt rystet af, og i andet heat satte Brian hurtigste tid i den flotte Renault Megane Maxi, næsten 1.5 sekund hurtigere en Pilgaard. Nu skulle 3 og afgørende heat køres og der var kun et marginalt forspring til Pilgaard.

Det blev igen til hurtigste tid for Brian - som kunne kåres som vinder af klassen i årets Fårvang rallysprint.

Når der køres rallysprint i Fårvang afsluttes aftenen med et "røverheat". Præcis som i Ringkøbing tidligere på året var Brian ikke knivskarp i afslutningen. Jørgen Pilgaard kørte en kanontid og kunne dermed kåres som vinder af rallysprintet i Fårvang.

Der er ingen tvivl om at Brian til næste år vil være tændt i røverheatet med nye dæk, og give Pilgaard kamp til stregen. Nu er det misset 2-gange i træk - den går ikke næste år.

Næste opgave er DM3 som køres i den kommende weekend i Hässelholm/ Sverige. Her skal kørerne ud på grus - hvilket de danske asfalt eksperter ikke er vant til. Brian Madsen og Renault Sport er klar til at forsvare Renault farverne i de svenske skove.

Renault Sport Presse


Læs mere om:
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk