Danish Touringcar Challenge   12/08/03

Jan Magnussen skuffet
Det var en skuffet Jan Magnussen i Peugeot 307 GTI, der søndag i sjette afdeling af DTC på Ring Djursland, måtte se en femteplads i prefinalen som bedste resultat, da han udgik i finalen efter en kollision med holdkammerat Jens Edman.

Vinder blev John Nielsen, BMW, foran Casper Elgaard, BMW og Jason Watt, Peugeot. "Der er ikke så meget at sige. I prefinalen kæmpede jeg virkelig hårdt med bilen. Med 40 kg. succesballast og de hårde varmegrader, havde jeg store problemer med at få dækkene til at holde. I finalen så det mere lovende ud. Jeg førte, da der kom safetycar på banen.
"Da løbet igen blev sluppet løs, sprang gearkassen et gear over, så Jason (Watt - red.) straks kom forbi. Jeg prøvede et angreb på Jason for enden af langsiden, men han lukkede af på indersiden, så jeg var nødsaget til at forsøge på ydersiden. Det gik ikke og Jens (Edman - red.) forsøgte at udnytte situationen og prøvede at gå indenom mig. Han rammer mig i bagerste hjørne, så jeg bliver "sat af" på den korte langside.


Jan Magnussen var ikke videre begejstret for dette - chancerne i mesterskabet blev også mindre.
(Foto: Motorsporten.dk)

"En racerulykke, men desværre ikke af den slags, man bør have med sin holdkammerat. Det er for fjollet, at kørerne indbyrdes ikke kan finde ud af at opføre sig mere som et team. Vi havde en oplagt vinderchance.
"Vi har fået talt om det og Jens er meget ked af det og så er der ikke mere at sige til det......." fortæller en skuffet Jan Magnussen, der dog fortsat fører DTC mesterskabet med 4 point ned til nummer to Casper Elgaard, BMW.

Se flere billeder fra uheldet.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • 10/08/03 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk