FR 2000 DK   07/08/03

Frid og Neumann klar til Djursland
Formula Renault 2000 DanmarkGrand Prix Tours Racings Formel Renault kørere Joakim Frid og Jan Neumann havde et par gode løb på Ring Knutstorp. Nu er kørerne klar til udfordringerne på Ring Djursland.

Formel Ford veteranen Jan Neumann kender Ring Djursland som sin egen bukselomme. En kæmpe fordel, når han for første gang skal sætte konkurrenterne til vægs i en Formel Renault racer. Neumann har haft adskillige succeser på Ring Djursland og kendskabet til den krævende bane, giver ham en stor fordel, når weekendens to Formel Renault afdelinger skal køres.


Jan Neumann har masser af erfaring fra Formel Ford på den krævende Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

- Jan kører stærkt på Ring Djursland, så jeg har store forhåbninger om et godt resultat. Undgår han uheld, så skal han nok kunne kæmpe med om de vigtige placeringer, siger teamchef Dan Suensson, der også tror at teamets svenske kører Joakim Frid vil gøre det godt.

- Joakim fik for god fart i bilen til sidste afdeling og han skal nok klare sig godt, selvom han ikke kender banen, siger Dan Suensson.

Teamets norske Formel Renault debutant Bjørn Tvedt er ikke med på Ring Djursland.

- Bjørn bruger denne sæson til at køre enkelte løb og lære bilen at kende. I mens arbejder han på at sikre sig sponsoraftaler så han kan køre en hel sæson næste år. Han har masser af talent og gjorde det det rigtig godt på Knutstorp, så han skal nok komme til at sætte sit præg på 2004-sæsonen, siger Suensson.

Bjørn Tvedt stiller igen til start for Grand Prix Tours Racing til Grand Prix Danmark på Jyllandsringen den 30/31. august.


Læs mere om:
  • Bjørn Tvedt
  • Jan Neumann
  • Joakim Frid
  • Grand Prix Tours Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde