Super GT Danmark   20/08/25

To måneders pause er overstået i Super GT-feltet
Super GT DanmarkPå FDM Jyllandsringen går Selected Car Group Super GT ind i sin afgørende fase
Efter at have holdt sommerferie er 25 af Danmarks bedste racerkørere i weekenden klar til at træde speederpedalen i bund. Weekenden byder på GP Danmark på FDM Jyllandsringen, hvor den femte af årets syv afdelinger i Selected Car Group Super GT skal afvikles.

En tidtagning og tre løb. Det er noget af det, der er på programmet for kørerne i klassen, hvor der stadig kæmpes hårdt for at sikre sig mesterskabet. Intet er nemlig afgjort endnu i den hurtige racerklasse.

Nikolai Nygaard Pedersen, Brønderslev, fører an i toppen af tabellen. 279 point har han scoret i forårets fire mesterskabsafdelinger. Hans forspring til den tidligere mester Martin Andersen, Viborg, er på 13 point. Eller skal vi sige blot 13 point. Det er nemlig muligt at score 100 point hen over en løbsweekend som den kommende på FDM Jyllandsringen!


25 Super GT-racere ruller i weekenden ind på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Stumpphoto)

Både Nicolai Nygaard Pedersen og Martin Andersen er erfarne herrer med de Mitjet-biler, som anvendes i Selected Car Group Super GT. Men sæsonen har også budt på en par debutanter, som har kørt sig frem i forrige række.

Le Mans-køreren Gustav Birch, Ans, strøg således helt til tops og vandt finalen, da klassen i starten af maj gæstede FDM Jyllandsringen. Og unge Mathias Chrone, Blommenslyst, banker også på i toppen. I sin første sæson i bilsporten indtager han en foreløbig femteplads, fører i Am-kategorien, men jagter sin første podieplacering. Kommer den mon i weekenden på FDM Jyllandsringen?

Kørerne i Super GT-klassen er på banen første gang fredag eftermiddag. Lørdag middag kører klassen sin tidtagning og efterfølgende super pole for de otte hurtigste. Lørdag afslutter klassen løbsdagen med at køre sit første heat.

Søndag er der to løb på programmet for Selected Car Group Super GT med start henholdsvis klokken 15.45 og 16.35. Begge disse løb kan opleves live på YouTube-kanalen Dansk Motorsport Live.

Selected Car Group Super GT Danmark

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 24/08/25 - Jyllandsringen - Super GT Danmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde