FIA WEC   11/05/25

Intet gik Michael Christensens vej på Spa
World Endurance ChampionshipMichael Christensen og Porsche Penske Motorsport måtte skuffet erkende, at de ikke kunne være med i toppen af feltet, da 3. afdeling af VM for sportsvogne blev afviklet på Spa lørdag. På en solbeskinnet Spa bane så 98.000 tilskuere, hvordan Ferrari for tredje løb i træk kørte sejren hjem i et løb, hvor Porsche aldrig spillede en rolle.

For Michael Christensen og hans holdkammerater Julien Andlauer og Nico Müller i Porsche 963 med startnummer 5, blev 6 timers løbet på Spa et løb, der hurtigt skal i glemmebogen. På første omgang blev Andlauer skubbet af banen af en konkurrent og så derfor sig selv efter feltet på 18. pladsen efter første omgang. Herfra blev der prøvet forskellige ting, for at bringe bilen mod front. Den ændrede taktik betød et hurtigt stop for benzin mod slutningen, hvor Michael Christensen blev sendt i bilen for anden gang, for at forsøge et sidste sprint, men farten i bilen var ikke tilstede og Christensen kørte skuffet bilen over målstregen på en 12. plads.


(Foto: Jan Kaiser)

"Jeg er selvfølgelig skuffet over resultatet. Vi havde håbet på mere, men intet gik vores vej i dag" fortæller Michael Christensen. "Vi fik skader på bilen i starten og mistede også tid, men vi havde ingen fart i bilen overhovedet. Vi troede, vi ville være bedre end konkurrenterne i forhold til dækslid, men vores andet stint på dækkene var endnu værre og vi skred mere rundt end de andre. Vi blev delvist reddet af safetycar situationerne, men kunne ikke kæmpe med, når løbet blev genstartet. Og så var vores taktik ikke god nok. Teamet er enige i, at strategien i dag ikke var ok, så det skal vi have fokus på inden Le Mans og så skal der findes mere fart i bilen. Så der bliver en masse arbejde den næste måned og så håber jeg, vi står stærkere i Frankrig."


(Foto: Jan Kaiser)

Thomas Laudenbach, Vice President i Porsche Motorsport opsummerede udfordringerne for Porsche. "Teamet ydede endnu en god indsats, selvom vi måske gjorde alt perfekt. Alligevel kæmpede kørerne og teamet til det sidste, og det vil jeg gerne sige mange tak for. Vi er ganske enkelt nød til at erkende, at det ikke var muligt at levere et bedre resultat. Som altid vil vi analysere hvorfor, især da 24-timersløbet i Le Mans er næste løb. Men jeg tror også, der er nogle udenfor vores organisatio, der skal lave store ændringer. Det her løb taler for sig selv."

FIA WEC løbskalender 2025
4: 14.-15. juni Frankrig, Le Mans 24 timer
5: 13. juli, Brasilien, 6 Hours of Sao Paulo
6: 7. september, USA, COTA
7: 28. september, Japan, 6 Hours of Fuji
8: 8. november, Bahrain, 8 Hours of Bahrain

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Spa-Francorchamps
  • 10/05/25 - Spa-Francorchamps - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk