Dansk Super Rally   02/09/24

Ib Kragh: ”Vi er klar igen.”
Au2Parts Rally Juelsminde blev på mange måder et godt arrangement for Ib Kragh og den backinggruppe, som på den ene og den anden måde stod for at tilrettelægge fjerde afdeling af Dansk Super Rally i midten af august.

”Vi har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger fra både deltagerne i løbet, men også byens borgere og de mange rallyfans, som havde taget til Juelsminde for at opleve løbet,” siger Ib Kragh. Til gengæld udløste løbet ikke den ønskede sportslige succes for ham og co-driver Jeannette Kvick, da et problem med servostyringen på rallybilen betød, at de ikke blev placeret i rallyet.

”Der er nu kommet en kasse hjem fra Hyundai Motorsport i Frankfurt. Det er bl.a. nogle nye lejer og en ny rem til servostyringen. Samtidig har vi forberedt os på, hvordan vi kan fortsætte, hvis uheldet skulle opstå igen.”


Det er med en målsætning om en top 3-placering , at Ib Kragh deltager i Rally Vestjylland.

Lørdag starter IK Motorsport i Rally Vestjylland, som bliver femte afdeling i årets Dansk Super Rally-mesterskab.

”Med uheldet i Juelsminde er chancerne for et DM røget. Der skal jo ske uheld for de andre, hvis vi skal komme i top 3 samlet,” konstaterer Ib Kragh og har en klar målsætning for lørdagens løb: ”Vi skal slutte løb i top 3 generelt.”

”Rally Vestjylland er et forholdsvis lille rally i forhold til det, som vi arrangerede i Juelsminde. Det bliver kørt ved Skjern, og jeg bilder mig ind, at jeg tidligere har kørt noget af den hastighedsprøve, som indgår i løbet.”

IK Motorsport


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Juelsminde
  • Skjern
  • 07/09/24 - Skjern - Dansk Super Rally - DM
  • 17/08/24 - Juelsminde - Dansk Super Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk