Formel 1   14/06/24

Mere af det samme
F1 på Imola, Monaco og Canada
Leclerc vandt i Monaco. Overraskende var det ikke, i al fald ikke om fredagen. Ikke at Leclerc vandt, men at Verstappen ikke gjorde. Så var der to andre løb, dem vandt Verstappen, tingene var normale igen. Vi kan være rolige...

Og når man taler om at være rolig, må jeg hellere komme med en tilståelse. Jeg var helt rolig under Imolas grand prix. Helt og aldeles. Jeg så det faktisk ikke. Ikke at se løbene live et en af fordelene ved ikke at skrive om løbene når de er kørt. Altså som i lige bagefter. Dels er der relativt mange, der skriver, dels er det en del af min tilbagevenden til livet efter blodproppen i efteråret. Alligevel, plejer jeg at se det, delvist af gammel vane, delvist for at kun tage fat i det, hvis noget viser sig, at være exceptionelt. Men ikke denne dag, jeg glemte at se det. Var ude at gå i stedet. Verstappen vandt, og så gad jeg ikke at se det. Det er ikke det eneste jeg er gået glip af, men der har altid været gode undskyldninger, såsom møder eller ferie. Ikke denne gang, jeg glemte det bare, og tænkte, at det nok var meget sundt.

Monaco så jeg. Det startede med et bang hvor Magnussen, Perez og Hülkenberg udgik. Derudover skete der ikke noget. Faktisk næsten endnu mindre. Det var som om nogle, engang vil det have været Bernie Ecclestone man skældte ud på, men han er forhenværende. så det må være nogle andre, i fald virkede det som DE har bestemt at F1 skal være kedelig. Og når vi allesammen har vænnet os til Verstappen, så fjerner vi ham (6'er i kval og løb) og Leclerc vinder. Og det var det. Der skete ikke andet. Et langt løb uden dramatik, undtagen på første omgang, uden overhalinger eller noget som helst. Et sørgeligt løb på banen hvor bilerne for længst er vokset fra stedet.

Regn i Canada lød som opskriften på et klassisk løb. Et af dem hvor Button kører sig op fra sidstepladsen. Det var dengang. Så i mangel på noget seværdigt, kan man drømme om racerløb der var spændende. Ikke at det var et kedeligt løb. Magnussen var 4'er da han kørte i pit, men derfra havde han ikke andet. De første omgange var regnfulde, og udover Magnussen så vi Russell og Verstappen, Norris kom forbi den ene og den anden, men så var der gult flag og SC periode, der sendte dem alle i pit. Verstappen kom ud forrest, og der blev han. Norris havde en chance, men ikke stor nok. Verstappen vandt, ordenen genoprettet. Andre kan vinde, men kun en gang i mellem.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Gilles Villeneuve
  • 09/06/24 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde