Special Saloon   04/06/24

Masser af Special Saloon Cars klar til Ring Djursland
Der er op mod 20 biler til start, når Special Saloon Car er klar til anden afdeling af mesterskabet på den lille og kuperede racerbane på Jyllands næse.


(Foto: Grippo)

Især i Division 2 er der blevet fyldt godt på med kørere i Super 2L-biler. Simon Seiersen, Sander og Jakob Steffensen samt Magnus Kastberg Jensen har alle tilmeldt sig for at få ekstra køretid på banen, og i Division 3 har både Frederik Stenå og Oliver Rømer tilmeldt sig i Super GT-biler.

Men det er ikke alt. For Ring Djursland bliver også et gensyn med Henrik Ziegler i hans Renault R.S.01, som han debuterede med i klassen i fjor. Han er tilbage i Division 3, hvor han kommer til at være i direkte konkurrence med kørere som Andreas Kjærgaard, Anders og Nina Østergaard Borris samt Dennis Vestergaard Hansen.


(Foto: Grippo)

Division 4 udgøres igen af Ulrik Larsen, der i sin Lamborghini Huracan Super Trofeo EVO II jagter flere podieplaceringer, mens Valdemar Eriksen i Ligier JS P320 og Henrik Schou Jensen i Aquila CR1 må forventes også at ville byde ind på dén ambition.

I Division 1 er Mik Henriksen og Kevin Rasmussen tilbage i henholdsvis BMW M3 og VW Polo GTI.

Special Saloon Car


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 09/06/24 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk