TCR Denmark   13/05/24

TCR-fremgang for Rytter - men det sidste mangler stadig
TCR DenmarkSilas Rytter kom tættere på toppen i weekendens afdeling af TCR Denmark på FDM Jyllandsringen.


(Foto: Grippo)

Efter den skuffende sæsonstart på Padborg Park har den nordjyske racerkører sat alt ind for at få mere fart ud af sin Hyundai i30N TCR. En professionel race engineer blev hyret til løbet på FDM Jyllandsringen for at finde den manglende fart - og det hjalp.

- Vi lavede mange setupændringer på bilen gennem weekenden, og vi fandt en del fart. Nu nærmer jeg mig toppen af feltet, og jeg tror på at vi nok skal finde resten, fortæller Silas Rytter, der var fjerdehurtigst i kvalifikationen forud for første heat.


(Foto: Grippo)

Der var dog ikke meget at stille op med de tre forreste i første heat, som stak af, mens Silas i stedet måtte koncentrere sig om at forsvare sin fjerdeplads hele vejen til målstregen.

Det mellemste løb startede sæbonitten fra femtepladsen, men kunne kæmpe sig frem til tredjepladsen efter flere gode kampe med konkurrenterne. Flere ændringer på bilens opsætning blev der tid til før sidste heat, hvor Silas startede fra fjerdepladsen.

Her var der igen fremgang at spore. Bilen var hurtigere, men de tre konkurrenter foran var ikke til at nå, så Silas tog til takke med fjerdepladsen og gode point til kampen om mesterskabet:

- Vi skal have fundet de sidste tiendedele i bilen, men når det er sagt, så er jeg tilfreds med weekenden. Jeg er på tredjepladsen i mesterskabet og fører U25-stillingen, og så fik vi en hel bil hjem. Det har også en stor betydning i det store billede, siger Silas.

Næste løb kan blive ekstra spændende for Silas Rytter og Insight Racing. Løbet køres på Rudskogen-banen i Norge, og den anderledes bane kan godt vende op og ned på tingene. Måske endda til sæbonittens fordel.

Rytter Motorsport

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Silas Rytter
  • Jyllandsringen
  • 12/05/24 - Jyllandsringen - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk