Legends Car Cup   07/05/24

Nu skal der revancheres for Eilertsen
Legends Car CupEfter en svær sæsonstart for Team Eilertsen Racing, går teamet efter revanche, når den anden afdeling af Legends Car Cup Danmark skal køres denne weekend på FDM Jyllandsringen nær Silkeborg.

Teamet fra Espergærde var plaget af uheld og tekniske problemer ved åbningsløbet for halvanden uge siden på Padborg Park, og derfor kom der heller ikke helt så mange point på kontoen som forventet.

Men det gode ved Legend Cup serien, er at man skal smide de tre dårligste resultater væk, så alt er bestemt ikke tabt endnu.


(Foto: JJ Media)

Historisk set har Henrik Eilertsen fundet sig godt til rette på den midtjyske bane, uanset om det har været i en forhjulstrukken 1600 Challenge bil, en baghjulstrukken BMW M3, en baghjulstrukken Formel 2000, eller i en lille 5/8-dels størrelse Legend racer. 2023 sæsonens tre bedste resultater kom netop på denne bane. Så derfor er forhåbningerne også høje til denne weekend.

I sidste weekend var Henrik også på banen, da teamet var kørt til svenske Mantorp Park, for at deltage i det svenske mesterskab. De kører efter et lidt andet reglement, så derfor var det en anden bil, som var læsset i lastbilen.

Med hele 72 deltagere, var feltet delt i to, og i B klassen, som er for de nytilkomne kørere, startede den første træning med en 9. plads, men også en defekt toppakning. Derfor gik Henrik også glip af den anden træning. Men chefmekaniker Bjørn Andersen fik motoren tætnet igen, og af sted det gik. Efte3 to omgange, var den gal igen, og der var olie over det hele. P22 – øv!

Til søndagen var alle de problemer løst, og det blev til et rigtig godt første heat, hvor Eilertsen kørte sig fra 26. startposition og frem til en 12. plads. Det var slet ikke så skidt endda, når det var allerførste gang at han var på banen, og kørte mod en masse lokale kørere, som havde kørt mindst ligeså meget på denne bane, som Henrik har på de danske baner.

Finalen blev startet på 14. pladsen, og det blev egentlig en god første omgang, indtil der var et oliespild, og Henrik derfor ikke kunne få bilen bremset ned for enden af en meget lange langside, og endte halvvejs hjemme i Danmark – men heldigvis uden at rulle i sandfanget, og uden skader på bilen. Så det var en weekend fuld af oplevelser.


(Foto: Team Eilertsen Racing)

Denne weekend er Henrik Eilertsen tilbage i den velkendte blå racer i Danmark, med nummer 69 på siden.

Skulle man ikke have mulighed for at komme til FDM Jyllandsringen, bliver søndagen live streamet på YouTube via dette link:
https://www.youtube.com/watch?v=86J1oMAOpmA

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning ​10.25
Tidtagning ​13.55
Løb 1 ​16.10

Søndag
Løb 2 ​11.20
Løb 3 ​15.49

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Jyllandsringen
  • Padborg Park
  • 12/05/24 - Jyllandsringen - Legends Car Cup
  • 28/04/24 - Padborg Park - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde