SuperCup   24/04/24

Svensk sæsonstart for Hankook SuperCup
Hankook SuperCup skyder 2024 sæsonen i gang på svenske Ring Knutstorp.
Det er helt nyt at den danske serie starter på en udenlandsk bane, hvorefter resten af sæsonen skal køres på de klassiske, danske racerbaner.

I skrivende stund er seks kørere tilmeldt åbningsløbet, mens nogle kørere venter til senere på sæsonen, inden at de kommer på banen.

Den forsvarende Hankook SuperCup og Hankook SuperCup 200 mester Claus Møller Jensen, stiller op igen i et titelforsvar, men har nu pumpet den allerede hurtige Honda S2000 lidt mere, så han kommer et godt stykke over de 200hk på motoren.

Arne Hansen vandt Oldboysmesterskabet i 2023 sæsonen, og var ligeledes med i toppen af både det generelle og Hankook SuperCup 200 mesterskabet. Efter en sæson med Renault Clio III raceren, går han efter et forsvar af Oldboystitlen, udover at igen kæmpe med i toppen af de to andre mesterskaber.

Tino Vang Jørgensen er ligeledes tidligere mester i klassen, og han er tilbage i Seat Leon Supercopa raceren, som har været hans hjem i de seneste sæsoner. Han sprang dog 2023 sæsonen over, men har brugt noget tid henover vinteren på at få raceren frisket lidt op igen, efter den begyndte at smådrille lidt mod slutningen af 2022.

Chris Leonhard havde en enkelt start i Hankook SuperCup i 2023 på FDM Jyllandsringen, men i år satser han på at køre fuld sæson med BMW M3 raceren.


Tekst: Jacob Sevel Andersen bliver så absolut ikke til at overse, når han kommer på banen i 2024 med Honda Civic raceren
(Foto: JJ Media)

Dan Pedersen havde ligeledes kun en enkelt start i 2023, hvor den voldsomme Volvo S40 havde godt med hestekræfter, indtil han måtte parkere den for weekenden. Nu er der småoptimeret på den, så den forhåbentlig kører lidt mere planmæssigt. Hvis den ellers gør det, kan vi så absolut forvente at se Pedersen kæmpe med omkring podiepladserne.

Sidst men ikke mindst kommer Jacob Sevel Andersen til start med en Honda Civic, som vandt mesterskabet med Simon Birch Kristensen bag rattet i 2022 sæsonen. Andersen er ny permanent kører i klassen, efter han tidligere har kørt i Youngtimer, DS3 Cup og senest Super GT klassen. Han var ude at teste bilen tidligere på måneden, hvor det blev til en masse gode omgange, og hvor han fik mulighed for at ændre kørestilen tilbage til forhjulstræk, efter nogle sæsoner i en baghjulstrukken racer.

I 2024 kan man igen kende forskel på bilerne, ved hjælp af farverne på startnumrene. Hankook SuperCup bilerne får gule startnumre i for- og siderude, mens Hankook SuperCup 200 bilerne får orange startnumre.

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Træning 10.20
Kvalifikation 13.55

Søndag
Løb 1 10.25
Løb 2 13.55

Kørerforeningen Gruppe N National SuperCup

JJ Media


Læs mere om:
  • Ring Knutstorp
  • 28/04/24 - Ring Knutstorp - SuperCup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde