Formel 1   25/03/24

Sæsonen er i gang...
Hvis du ikke har opdaget det...
Jeps, det er rigtig nok. Sæsonen, F1 sæsonen altså, er i gang, selvom man ikke har kunnet læse så meget om det på motorsporten.dk. Her skriver F1 redaktøren om radiostilhed, pauser, sig selv, og hvad der rører sig i F1.

En gang var verden forudsigelig. Om der var 14 eller 16 løb afhang at aftalerne - og ikke mindst, at ingen løb blev aflyst. Sådan er det ikke mere. Der er mange flere løb på kalenderen. Det har lidt at sige, men det er ikke den eneste forklaring. Personligt har jeg nydt de tre første løb, specielt det her i Australien. At gøre sig klar til at skrive om de arabiske løb, er ikke nogen kraftanstrengelse. det var ovenikøbet lørdage. Men kedelige var de, nok mest fordi det hele var som forventet. Perez blev nr. 2 begge gange. Men Australien var løbet hvor en ny virkelighed meldte sig. For det første skulle jeg se det alene, fordi junior ikke var hjemme. Men jeg var ikke vågen. Jeg så det ikke, næsten demonstrativt, i stedet blev det til en genudsendelse. Og egentlig var der noget frigørende i at pjække.

Tror det var i 0'erme at jeg begyndte at skrive. Det fortaber sig tågerne, men jeg gætter på at jeg 2001 var med det meste af sæsonen. Altså indtil i år, hvor jeg er gået ned i tid, samtidig med at kroppen sagde jeg skulle. En blodprop i hjernen satte en stopper for min aktivitet. Det eneste jeg fik skrevet var om Viaplays serie om Bernie Ecclestone, det blev skrevet mellem jul og nytår. Det var ikke årsagen, men spillede ind, også på mit fravær i efteråret.

Jeg var heller ikke særligt syg, om end nogen måske er uenige. Som sagt, havde jeg inden jeg blev syg, lavet en aftale om at drosle ned i '24. Det andet var der bare og tvang mig til en pause. Årsagen til at jeg valgte at drosle ned i '24, var de mange løb, kombineret med en forudsigelighed, der var svær at acceptere. At skulle skrive om alle løb, som jeg gjorde tidligere, ville være at drive vold mod mig selv. Så jeg var på én gang gammel og træt, samtidig med at sporten krævede meget, og specielt sidste efterår.

Men nu er jeg ved at skrive igen. At skrive igen efter de første tre løb, var planen fra start. I min naivitet, troede jeg på, at der ville være noget at skrive om. Og det var der, selvom det først var i morges, man fandt ud af hvor meget.

De to første løb var der lidt forskel på, hvem der fik sekundære placeringer. Men når man sad og så det, og prøvede at huske, hvad der egentlig var sket, kom man til kort. Det ene var i Bahrain, det andet i Saudi Arabien. Baner der ikke gør noget godt for kalenderen. Der er ikke noget man kan hænge sin hukommelse på. Banerne består af asfalt og ørken. At løbene blev så ens som det gjorde, kan være helt tilfældigt, men det var de.

I Australien, skete der noget nyt. I mange år, havde løbet været første løb. Måske man skulle overveje det igen. Ikke kun fordi Verstappen, ikke vandt, for det gjorde han ikke. Han udgik, og andre kom i front af løbet. Men også fordi de arabiske løb er tørre og kedelige, med kunstfærdige omgivelser. Melbourne er mere organisk, med en sø i midten og en bane udenom. Og så var det at Verstappen, måtte udgå. Hans bil begyndte at ryge, og fik en del opmærksomhed i pitten. Perez endte som nr. 5 - efter Sainz, Leclerc, Norris og Piastri. Endelig udgik Verstappen og så var der ikke engang plads til at Sainz kunne få sejren i stedet.

Resultatet var nyt, efter sidste års mange og lange eftermiddage, hvor Red Bull bilerne var i deres eget løb. På en måde livgivende for en sport, hvor uforudsigelighed, er ønskværdigt, selvom det var afgrænset. Man kan tale om at nu starter sæsonen for alvor. Det havde man nok gjort andre år, men ikke i 2024. Der er for mange usikkerhedsmomenter. Det kan jo være at Verstappen bare vinder næste løb, og det var så det.

Hvad rører sig i F1 sporten? Hvem skal erstatte Hamilton hos Mercedes. Det som på papiret er det mest attraktive sæde, lad os se. Hvis nogen ikke er nævnt som en mulighed, så er det nok ikke dem. Hvis der altså er nogen tilbage, der ikke har været nævnt. Umiddelbart tænker jeg, at tid gør underværker, nogle skal modnes, omend der er en tendens til at være utålmodighed og sågar ansætte en kører et helt år før. Sainz har været nævnt, men ham bliver det nok ikke. Alonso, som udmærker sig ved at Hamilton er yngre, står som en mulighed. F1 er ved at blive en sport hvor de gamle stadig er med, de unge styrer... Dem i midten, håber på at få chancen. Hvis de ikke får den inden for et års tid eller to, så får de den nok ikke.

Egentligt lidt trist, det er som om en generation bliver tabt, fordi de ikke vinder med det samme. Til gengæld kan de få lov at blive ved med at prøve at vinde mesterskabet. I den bløde del af feltet, kan man blive ved med at køre i mange år, indtil en eller anden siger stop. Et år eller to der, kan hjælpe, men så tilbage til fronten. Ingen klatten med det gode sæde. Enten vinder man, eller så er er man ude. Formel 1 har på nogle måder en kort hukommelse, kun de der kommer gennem nåleøjet, kan levere resultater, selv om de er gamle.

En joker i kampen om sædet hos Mercedes er Red Bulls Marko. Ikke at, så vidt vides, han er kandidat til sædet, men han har et godt forhold til Verstappen. Så godt, at Verstappen følger med, hvis han skifter team. Det kan trække alle frem i stolen. Ingen kan sige nej til Red Bulls vidunder dreng.

Årsagen til at historien er kommet frem skyldes Christian Horner, der blev mistænkt for ikke at kunne holde fingrene for sig selv. Den slags historier har der nok været en del af gennem årene. Specielt i den tid hvor mænd var mænd, kørte bilerne, eller reparerede dem, og pigerne var kønne og det var deres opgave. I den moderne tid hvor man skal lade være (kom nu, så svært er det heller ikke), eller også falder der brænde ned. Horner har fået smæk og har været under efterforskning og blevet fundet skyldig. Altså bort set fra Marko, der kunne se nogle ting og fik mundkurv på af teamet. Bliver han fyret? Eller hvad sker der egentligt? Nu er det jo F1, så en sag, der mest eksisterede så medierne havde noget at skrive om, vil ikke være det mærkeligste. Så muligheden for, at det viser sig at være ingenting, er bestemt til stede.

Til alle jer derude: Husk sporten...

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Albert Park
  • 24/03/24 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk