Super GT Danmark V6   01/03/24

ST Competition - Nyt motorsportsteam etableret efter afviklingen af GMB Motorsport
Super GT DanmarkI kølvandet på afviklingen af GMB Motorsport, en af de tidligere markante deltagere i motorsportsverdenen, har et nyt motorsportsteam rejst sig med frisk energi og ambitioner.

Det er ikke blot et skifte af farver, men et symbol på fornyelse og vedholdenhed i en dynamisk industri, hvor vi konstant stræber efter at gøre en forskel.

ST Competition er det nye team, dannet af en gruppe meget erfarne individer inden for motorsport, herunder Thue Henriksen som team-ejer. Han har mange års erfaring i og udenom racerbilerne og har også varetaget de danske motorsportsaktiviteter i det nu afviklede GMB Motorsport.

Teamets medlemmer inkluderer erfarne mekanikere, ingeniører og markedsføringsfolk, som alle bringer deres unikke ekspertise og visioner til bordet, baseret på jysk beskedenhed og økonomisk omhu. Denne mangfoldighed af kompetencer er afgørende for teamets strategi og dets evne til at tackle de mange udfordringer, der følger med etableringen af et nyt motorsportsteam. ST Competition deltager med to biler i en af Danmarks mest spændende motorklasser, Super GT.

Bilerne køres af Tobias Andersen samt et af Danmarks store motorsportstalenter, Simon Birch. Udover den hjemlige deltagelse repræsenterer Simon Birch også ST Competition og Danmark i 2024 på de europæiske racerbaner i Fanatec GT2 European Series.

Foruden vores fokus på at gøre en forskel på racerbanen føler vi os også forpligtede til at gøre en forskel, hvor vi kan. Dette gør vi blandt andet ved at bidrage med deltagelse i KidsAid-arrangementer, der giver børn et afbræk fra deres sygdoms-og behandlingsforløb, så de kan bevare livsglæden gennem positive oplevelser.

Det kræver naturligvis et vis økonomisk fundament at drive et motorsportsteam, der også har ambitioner om at bidrage til andre mennesker. Vi håber derfor, at vi vil blive positivt modtaget og støttet af virksomheder, som gerne vil associeres med vores fokus på at gøre en forskel.

Vi glæder os til at møde jer på racerbanen.

ST Competition

Annika Littau Henriksen


Læs mere om:
  • Simon Birch Kristensen
  • Tobias Andersen
  • GMB Motorsport
  • ST Competition

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk