Formel 4 DK   18/09/23

STEP-talenterne hentede topplaceringer og erfaringer ved Night Race
Formula 4 DKLeo Robinson og Oscar Wurz gennemførte årets næstsidste løbsweekend med flotte resultater og masser af værdifulde erfaringer med Formel 4-bilerne.

Tidtagningen gav en indikation af, at de to STEP-kørere var godt på vej. Leo placerede sig på tredjepladsen til weekendens første løb, og med en tredjeplads og to andenpladser var han med i den absolutte top. Undervejs viste han både overblik og sult efter overhalinger, så der kan være store resultater i sigte for ham.


Oscar Wurz fik en flot Formel 4-debut på Padborg Park.
(Foto: Grippo)

Også den debuterende Oscar Wurz fik en god start på formelracing. Han placerede sig i den bedste tredjedel af feltet i alle tre løb og blev igennem weekenden mere og mere hjemmevant i både bilen såvel som på banen.

Som teamchef var Night Race et af højdepunkterne på 2023-sæsonen:


Oscar Wurz førte feltet an i weekendens andet heat.
(Foto: Grippo)

- Det er herligt at se hvordan både Leo og Oscar har udviklet sig i denne weekend. Leo har bygget videre på det fundament, vi lagde på Ring Djursland, og den måde han bliver ved med at kæmpe gennem hele heatet, er inspirerende at se på, fortæller Morten Dons, som også er glad for at Oscar Wurz kom godt igennem sin debutweekend:

- Oscar havde en lærerig debutweekend, hvor han både førte an i løb to og havde masser af hårde nærkampe med de mere erfarne kørere. Der er stor forskel på at køre karting og formelbil, og selvom han helt sikkert gerne ville have været med længere fremme i feltet, har han levet op til alle forventninger, vi har haft i teamet, siger Morten Dons.

Der er blot to uger til 2023-sæsonen når sin afslutning på FDM Jyllandsringen.

STEP Sports Management


Læs mere om:
  • STEP Sports Management
  • Padborg Park
  • 16/09/23 - Padborg Park - Formel 4 DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde