Formel 4 DK   29/08/23

Formelbrag i vente på Ring Djursland
Formula 4 DKNår Formel 4-sæsonen genstarter efter næsten tre måneders sommerferie, er det med nye navne og 33 procent ekstra kvalitetstid på asfalten.

Det er en historisk lang pause, de danske formelkørere har måttet udholde. Siden tredje afdeling af mesterskabet på Gelleråsen Arena i Sverige har der været tid til at finpudse bilen og talentet, slappe af - og måske jagte nye sponsorer til at understøtte ambitionerne.

Men nu er ventetiden ovre. Ring Djursland byder velkommen til Sensommerløbet og hele fire heat fordelt på en tilsyneladende solbeskinnet løbsweekend.

Mens vi har ventet på at få formelbilerne på banen igen er der kommet flere nye navne til klassen - både i Formel 4 og i Formel 5.

Louis Leveau er klar til næste skridt i sin karriere efter at have deltaget i EM og VM i karting. Han stiller op for FSP-teamet resten af sæsonen.


Kan Magnus Pedersen fortsat holde Mikkel Gaarde Pedersen bag sig, når sæsonen fortsætter i weekenden?
(Foto: Grippo)

For Lærke Rønn Sørensen er Formel 4-bilen ikke en nyhed. Hun har brugt en god del af året på at træne sin køreteknik, men nu er tiden inde til at prøve kræfter med en løbsweekend, og Ring Djursland er et godt sted at starte.

Hos STEP Motorsport er den algeriske kører, Leo Robinson, klar til resten af sæsonen. Leo har allerede hentet flotte resultater i international karting og i den engelske Ginetta Junior Cup, så det bliver spændende at se om han kan finde farten på en dansk racerbane.

I Formel 5 er Jørgen Leerskov hoppet i en Mygale SJ07 og er klar til at konkurrere mod Oliver Kratsch, Mille Hoe, Line Sønderskov og Mads Hoe - og selvfølgelig hjemmebanekører Niels-Ejnar Rytter.

En anden hjemmebanekører er også ham, som fører an i mesterskabet. Magnus Pedersen har været utroligt stærkt kørende i denne sæson, og han tager hul på sidste halvdel af sæsonen med 15 points forspring til Mikkel Gaarde Pedersen. De to er allerede stukket en smule fra konkurrenterne i mesterskabet, men især Mathias Bjerre Jakobsen vil formentlig anstrenge sig for at lukke hullet op til de førende.

Lørdag køres træning, tidtagning og første heat, mens søndag byder på hele tre heat med formeltalenter i aktion.

Tidsplan for Sensommerløbet på Ring Djursland

Lørdag d. 2. september
08.50: Træning
11.45: Tidtagning
16.05: Race 1

Søndag d. 3. september
09.00: Race 2
11.05: Race 3
16.00: Race 4

Tidsplan version 3, 23/8-2023

Formel 4 Danmark


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 03/09/23 - Ring Djursland - Formel 4 DK
  • 03/09/23 - Ring Djursland - Formel 5

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde