Legends Car Cup   22/08/23

Grand Prix Danmark pokal til Eilertsen
Legends Car CupDer var mere sølvtøj til pokalhylden, da Team Eilertsen Racing deltog ved dette års Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen.

Efter at have deltaget i den historiske weekend i København, var han denne gang tilbage OK Mobil 1 Legend Car Cup, hvor han skulle forsvare sin 4. plads i Masters mesterskabet, som er for kørere over 40 år gammel.

Holdet fra Espergærde var denne gang draget mod Jylland ingen, hvor den 4. løbsweekend i 2023 skulle køres. Da Grand Prix Danmark weekenden er en af de allerstørste motorsports events i Danmark, startede løbsweekenden allerede fredag eftermiddag.


(Foto: JJ Media)

Med et kæmpe felt på 39 deltagere, kunne Henrik Eilertsen være ret godt tilfreds med 20. hurtigste tid, især ved at ikke alle 20 minutters planlagt kørsel kunne køres, da der var en havareret konkurrents bil, som skulle fjernes.

Lørdag formiddag skulle startplaceringerne afgøres, og weekendens første point fordeles. Legend Car serien har nemlig den regel, at man får point allerede i kvalifikationen. Henrik var tidligt ude på banen, for at få sat nogle tider, i tilfælde af afbrydelser ligesom i træningen.

Med så mange biler på banen, gjaldt det også om at få en fri omgang, uden alt for meget langsom trafik. Midtvejs i kvalen kom der netop en afbrydelse, da en konkurrent skulle bjærges. Men da de 20 minutter var gået, havde Eilertsen sat 4. hurtigste tid blandt Masters kørerne – men måske vigtigere – generelt 20. hurtigste tid. Det betød nemlig at han skulle starte fra Pole Position til weekendens første løb, som blev kørt lørdag eftermiddag.

Her kom den blå Legend Cup racer med startnummer 69 på døren rigtig godt af sted, og holdt fast i føringen rundt på den første omgang. Der kom dog Safety Car, da en strandet bil skulle fjernes.


(Foto: JJ Media)

Herefter blev feltet givet frit igen, og Eilertsen fik slået et lille hul til konkurrenterne. Der var dog massivt pres på bagfra, så efter nogle omgange i føring, måtte han afgive pladsen til en hurtigere kører, som kører med i toppen af det generelle mesterskab, hvorefter der fulgte lidt flere konkurrenter. Netop som en klump, inklusiv en enkelt Masters kører, havde overhalet, kom der igen Safety Car – havde den bare kommet en halv omgang før…

Løbet blev givet frit i en enkelt omgang igen, hvor yderligere et par konkurrenter smuttede forbi. Men det var lige meget, da han stadig kunne køre en sikker andenplads hjem, og dermed sikre sig endnu en pokal i 2023 sæsonen.

Mens træning, kval, og løb 1 blev kørt på tør asfalt, var vejret fuldstændig ændret til løb 2, hvor regnen faldt hårdt over den midtjyske bane.

Fra 14. startposition fik Eilertsen ikke den bedste start, og tabte et par placeringer på den første omgang. En stor del af forklaringen kunne findes i at han kun har kørt meget få gange i regnvejr ombord en Legend Cup racer, hvilket er markant anderledes, da man stadig benytter samme slags dæk som i tørvejr. Selvom der er mønster i dækkene, er det ikke ligesom regndæk i mange andre klasser.

Så løbet blev sluttet på en generel 19. position, og som 7. bedste Masters kører. Bestemt ikke et ønskeresultat, men bestemt et fokuspunkt som kan forbedres i fremtiden.


(Foto: JJ Media)

Derfor var der glæde at spore hos både Henrik, men også chefmekaniker Bjørn Andersen, da solen var fremme igen søndag eftermiddag.

Fra den generelle 14. plads fik han en rigtig fin start, med en masse gode dueller i løbet af de næste 11 omgange – da løbet ellers blev frigivet igen, efter en tidlig Safety Car periode.

Henrik kæmpede det bedste han havde lært, og kom hjem på en generel 13. plads, og som den 4. bedste Masters kører. Så det var meget tæt på, at der havde været to pokaler at tage med hjem til Nordsjælland.

Med weekendens resultater, er 4. pladsen i mesterskabet nu godt konsolideret. Med to løbsweekender tilbage, er der fortsat 200 point at kæmpe om, plus årets 3 dårligste resultater skal smides væk. Forhåbentlig kan der hentes en masse point, når et andet af årets højdepunkter, Night Race på Padborg Park, køres den 15. og 16. september 2023.


(Foto: JJ Media)

Har man 3x cirka 20 minutter, kan weekendens tre løb – eller nogle af løbene tidligere fra sæsonen, kan de ses eller genses på: https://www.youtube.com/@DanskMotorsportLive

Vi ses på Padborg Park om en lille måned.

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Jyllandsringen
  • 20/08/23 - Jyllandsringen - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde