Super GT Danmark V6   17/08/23

Nu starter kampen om Super GT-titlen igen
Super GT DanmarkFjerde afdeling af OK Oktan 100 Super GT køres i weekenden ved Valvoline GP Danmark på FDM Jyllandsringen

Intet er afgjort endnu i kampen om årets OK Oktan 100 Super GT. Specielt ikke, hvis man kikker på mesterskabsstillingen forud for årets fjerde mesterskabsafdeling, som køres ved weekendens Valvoline GP Danmark på FDM Jyllandsringen.

Bare tre point adskiller de tre forreste i tabellen. Frederik Nymark, Hadsten, har 206 point. Der står 205 point noteret ud for Simon Birch Kristensen, Ikast, mens den tidligere mester Ole Petersen, Bredebro, er treer med 203 point.


Frederik Nymark (48) har tre points forspring til Ole Petersen (97).
(Foto: Andreas Drustrup)

Sønderjyden fik hen over foråret opbygget et solidt forspring i mesterskabet, men det forsvandt på et splitsekund, da et sammenstød sendte hans hvide racer med nummer 97 ind i et autoværn på Ring Djursland. Nu er Ole Petersen klar igen til at genoptage kampen, og FDM Jyllandsringen ligger godt til ham. En løbssejr og to andenpladser blev det til, da OK Oktan 100 Super GT gæstede banen før sommerferien. De to andre sejre her blev scoret af Frederik Nymark, som i år skal forsøge at generobre det mesterskab Mikkel Mac sidste år kørte hjem til Nymark Racing.

Årets debutant er Simon Birch Kristensen. Selv om det er hans første sæson i OK Oktan 100 Super GT, har han vist hurtighed lige fra sæsonstart. Han har vundet løb på både Padborg Park og Ring Djursland, men mangler endnu sin første sejr på FDM Jyllandsringen. Måske kommer den søndag?

Deltagerne i OK Oktan 100 Super GT kører tidtagning lørdag eftermiddag, mens alle tre løb afvikles søndag på FDM Jyllandsringen. Heat 1 starter 12.50, mens heat 2 køres 16.15. Finalen bliver skudt i gang 17.05, og det hele kan ses på youtube-kanalen @DanskMotorsportLive.

Super GT Danmark
Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Jyllandsringen
  • 20/08/23 - Jyllandsringen - Super GT Danmark V6
  • GP Danmark - Tidsplan

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde