TCR Denmark   04/08/23

Første træning ved CHGP med Nicolai Sylvest i front
TCR DenmarkÅrets Copenhagen Historic Grand Prix er i dag blevet skudt i gang, og der er i den grad også gang i TCR-feltet i år. Nicolai Sylvest har lagt sig i spidsen efter første træning med kun et minimalt forspring til Jan Magnussen på andenpladsen. Kasper H. Jensen som nummer tre er også godt med og alle tre kørere ligger lige nu inden for samme sekund, hvilket lægger op til en særdeles spændende løbslørdag i morgen.

Lige uden for top tre finder vi Michael Markussen, som oplevede nogle tekniske problemer med bilen, hvilket medførte, at han ikke med det samme fandt farten på den smalle bybane.
“Vi havde lidt tekniske problemer, som gjorde, at vi ikke ramte den i dag. Udfordringerne med bilen gjorde, at det var lidt svært at vurdere farten derude. På en bybane som den her, er det altid lidt svært at vide hvor meget man kan presse den og de tekniske udfordringer med bilen, gjorde det svært at finde ud af hvor vi tabte farten.”

Det lyder som om der er lidt natarbejde i vente for Michael Markussen og teamet, men Michare er alligevel fortrøstningsfuld i forhold til løbsweekenden som helhed: “Jeg er glad for en fjerdeplads og bilen kører godt i forhold til afbalancering, så jeg satser i den grad på, at skulle blande mig i top tre”, lyder det afslutningsvis fra Michael Markussen.

Hvis du ikke har mulighed for at se løbet på Bellahøj i virkeligheden, så husk at se med live søndag den 6. august.

11.15: Heat 2 live på www.drtv.dk og på DRTV App.

15.00: Heat 3 live på www.drtv.dk, DRTV App og på DR1

TCR Denmark


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Bellahøj (Gadeløb)
  • 06/08/23 - Bellahøj (Gadeløb) - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde