Formel 1   30/07/23

Hvad kan man gøre?
Verstappen trumler alt
Selv med en dummebøde på nogle strafplaceringer for at skifte gear knuste Verstappen hele feltet. Ikke en gang Perez kunne lege med i dag. Alle odds peger på at Red Bull gør rent bord. Og det bør jo få nogle konsekvenser.

Man må ikke bringe sporten i miskredit. Det har i mange år været en meget elastisk regel. Når de to barnagtige teamchefter; Horner og Wolff, har bitchet på deres vanlige børnehave niveau, har det ikke haft de konsekvenser, det burde have haft. Nu er det de andre teams, der bringer sporten i miskredit, ved simpelt hen ikke at gøre deres arbejde ordentligt. Man får relativt mange penge for at have et F1 hold, og det mindste man så kunne forvente var, at de deltagende hold løste deres opgave og kom med bud på en vinder.

Man kan jo ikke straffe Red Bull for at gøre det bedre end de andre, omend det næsten føles som en straf at se på det. Men det er de andres fejl. Så dem, der bringer sporten i miskredit er de, der træffer beslutningerne. FIA fordi det, i sidste end er deres ansvar at sporten er underholdende. Teamcheferne fordi de ikke har passet deres arbejde, når Red Bull kan være så meget bedre. Så måske er det, de andre teams, der skal straffes. Hårdt. Måske skal de udelukkes indtil de kan levere en ordentlig vare. For at par år siden forsøgte en journalist på britiske autosport på et tankeeksperiment, hvor man prøvede at se hvad der ville ske, hvis Mercedes var blevet udelukket pga. af overlegenhed. Det gjorde bare ikke VM meget mere spændende. Et lignende tankeeksperiment vil nok heller ikke skabe en klassisk VM kamp i år.

Måske skulle man udelukke alle de andre, for simpelthen ikke være gode nok til deres job. Man kunne så tvinge Red Bull til at sælge kopier af deres bil, til alle F2 holdene. Ens biler vil være lidt imod hvad der vil blive betragtet som sportens DNA. Men det er kedsomhed også... Nærmere regler om fremtiden, vil være komplicerede og i længden ikke mulige. At man begyndte at betale folk for at se det, ville være en mere rimelig løsning. Måske som lodtrækning hvor alle kørernes løn -10% bliver uddelt blandt seerne. I mikroskopiske portioner naturligvis.

Verstappen vandt, hvis nogle skulle være i tvivl, foran Perez og med Leclerc som nr. 3. Veteranerne Hamilton og Alonso afrundede top 5. De lovende englændere Russell og Norris blev nr. 6 og 7. Ocon nr. 8. Stroll 9 og Tsunoda nr. 10. God sommerferie!

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps
  • 30/07/23 - Spa-Francorchamps - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde