Lamborghini Super Trofeo   26/07/23

Ny bane er klar til Patrik Matthiesen og Lamborghini Super Trofeo Europe
I weekenden stiller den sønderjyske racerkører til start med Leipert Motorsport på Nürburgring Grand Prix-banen, og Patrik er klar til at fortsætte det hårde arbejde.

Patrik Matthiesen og medkøreren, luxembourgiske Yury Wagner, knokler sig frem i det europæiske Lamborghini Super Trofeo-mesterskab, og weekendens løb på Nürburgring bliver ingen undtagelse. De to bygger videre på læringerne fra årets to første løb på hhv. Circuit Paul Ricard og Spa-Francorchamps.


(Foto: Leipert Motorsport)

- Vi skal fortsætte den gode udvikling og se om vi kan komme endnu længere frem i feltet. Jeg har aldrig kørt løb på Nürburgring før, men jeg har testet der et par gange, så selvom banen ikke er helt ny for mig, skal jeg stadigvæk lige lure hvor den er god at overhale på, og hvor man skal være lidt påpasselig, fortæller Patrik, der glæder sig til at få sin løbsdebut på banen:

- Nürburgring er jo legendarisk, uanset om man kører på Nordsløjfen eller, som vi, på Grand Prix-banen. Den har både langsomme og hurtige sving, så der er masser af udfordringer for os. Det er den slags som gør det sjovt at køre - og at se på, siger han.


(Foto: Leipert Motorsport)

På Spa-Francorchamps lykkedes det Patrik og Yury at køre sig til en top 10-placering. I weekenden skulle resultaterne gerne være étcifrede:

- Vi skal jo gerne forbedre os hver gang, vi er i bilen, så placeringer op omkring midten af top 10 vil være godkendt herfra, fortæller Patrik om weekendens målsætning.


(Foto: Leipert Motorsport)

Løbene i Lamborghini Super Trofeo Europe kan ses live på seriens Youtube-kanal:
https://www.youtube.com/@LamborghiniSquadraCorse/streams

Tidsplan for Lamborghini Super Trofeo Europe på Nürburgring:

Fredag d. 28. juli
10.20 - Free Practice 1
14.30 - Free Practice 2

Lørdag d. 29. juli
10.55 - Kvalifikation
15.45 - Race 1

Søndag d. 30. juli
10.15 - Race 2

PatrikMatthiesen.com

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Patrik Matthiesen
  • Nürburgring
  • 30/07/23 - Nürburgring - Lamborghini Super Trofeo

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk