Danish Endurance Championship   02/06/23

Nye topresultater til Porsche Denmark Racing
DEC - Danish Endurance ChampionshipGustav Krogh og Jesper Carlsen sikrede Porsche Denmark Racing to nye podier inklusive en sejr, da holdet stillede op til første afdeling af Danish Endurance Championship.


Det lykkedes igen for Gustav Krogh og Jesper Carlsen at kæmpe sig til tops på podiet med en klassesejr og en tredjeplads ved første afdeling af Danish Endurance Championship på Jyllandsringen.
(Foto: Porsche Danmark)

Efter en suveræn debut, hvor Porsche Denmark Racing ryddede bordet og sikrede to sejre i første afdeling af Porsche Sprint Challenge på Anderstorp Raceway, tog Gustav Krogh og Jesper Carlsen udfordringen op i sæsonpremieren på Danish Endurance Championship på FDM Jyllandsringen i Kristi himmelfartsferien.


(Foto: Porsche Danmark)

Her lykkedes det igen for makkerparret at kæmpe sig til tops på podiet med henholdsvis en klassesejr og en tredjeplads i de to 50-minuttersløb, som blev afviklet lørdag og søndag. De flotte resultater blev opnået i fællesskab i holdets Porsche 718 Cayman GT4 Clubsport.


(Foto: Porsche Danmark)

– Det var fedt at prøve kræfter med et langdistanceløb, hvor der både var pitstop og kørerskifte involveret. Vi lykkedes med både en pole position og en sejr i første ræs, mens andet ræs var mere udfordrende. For at udjævne styrkeforholdet mellem konkurrenterne pålægges vinderne af første ræs nemlig at holde mindst 90 sekunder i pitten under pitstoppet, hvilket gav os et tidstab på omkring 25 sekunder. Vi lykkedes dog alligevel med at køre en tredjeplads hjem, så alt i alt en succesfuld weekend med god læring til både teamet og os kørere, lyder det fra Gustav Krogh.


(Foto: Porsche Danmark)

– Meningen med weekenden var at give Gustav (Krogh, red.) en basiserfaring med langdistanceløb, hvor der både er pitstop og kørerskifte, hvilket kræver en anden strategi og kommunikation end et sprintløb. Med de stærke resultater blev det en positiv oplevelse for hele holdet og samtidig en god træning undervejs i Sprint Challenge-sæsonen, lyder det fra teamejer Jesper Carlsen.


(Foto: Porsche Danmark)

Næste opgave for Porsche Denmark Racing er anden afdeling af Porsche Sprint Challenge Scandinavia, som afvikles den 30. juni på Drivecenter Arena i nordsvenske Fällfors.


(Foto: Porsche Danmark)

Porsche Danmark


Læs mere om:
  • Gustav Krogh
  • Jesper Carlsen
  • Jyllandsringen
  • 21/05/23 - Jyllandsringen - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk