Super GT Danmark V6   20/05/23

Frederik Nymark klar til point jagt
Super GT DanmarkFrederik Nymark og hele Nymark teamet er tændt og klar til en god weekend med masser af godt race og en god mængde point. Teamet er forberedt og kørerne er klar så det bliver spændende at følge dem i weekenden.

Til åbningsløbet på Padborg Park fik Frederik en fornuftig start på sæsonen. Det var ikke optimalt, men Frederik ligger nummer tre i mesterskabet så han er med fra starten.


(Foto: Motorsporten.dk)

Frederik Nymark har en del erfaring med Jyllandsringen og endda i flere typer biler. Han forventer at være med fremme hele weekenden, for bilen er klar og hele Nymark Racing teamet er forberedt og klar til Jyllandsringen.

Jacob Mathiassen ser også frem til mødet med Jyllandsringen i en baghjulstrukken bil. Jacob har kørt rigtig mange omgange på Jyllandsringen i en forhjulstrukken bil de sidste år. Nu skal han så prøve kræfter med en Super GT bil i denne weekend.

Jacob Mathiassen måtte udgå fra et af løbene ved sæsonstarten på Padborg Park. Han har dog efterfølgende fået noget mere erfaring med bilen efter en hel testdag, så han bliver også spændende at følge ham i denne weekend.

Weekenden ser ud til at blive en dansk ‘sommerweekend’ med sol og varme, så derfor glæder hele Nymark teamet sig til en spændende og hyggelig weekend med masser af godt racerløb og god stemning.

nymarkracing@gmail.com

Pressemeddelelse


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Jacob Mathiassen
  • Nymark Racing
  • Jyllandsringen
  • 21/05/23 - Jyllandsringen - Super GT Danmark V6

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde