Porsche Carrera Cup Germany   24/10/22

Bastian Buus på dobbelt podie i tysk Porsche Carrera Cup-finale
Den 19-årige dansker sikrede to andenpladser i afslutningen på det tyske mærkemesterskab på Hockenheim – og slutter fire point fra mesterskabspodiet.


(Foto: Porsche Motorsport)

Bastian Buus havde igen en af sine hurtige weekender på Hockenheim, hvor den danske racerkører sikrede sig to andenpladser i ottende og sidste afdeling af Porsche Carrera Cup Deutschland. Et stærkt resultat for det 19-årige talent, som imidlertid missede mesterskabspodiet med blot fire point.


(Foto: Porsche Motorsport)

– Vi kæmpede med farten under forberedelserne og endte med at skifte en masse komponenter på bilen før kvalifikationen lørdag formiddag. Dét gjorde en forskel, og jeg sikrede mig en P2 til begge løb, hvor det lykkedes mig at forsvare positionerne frem til mål, lyder det fra Bastian Buus.


(Foto: Porsche Motorsport)

– To podieresultater er en stærk måde at slutte sæsonen, men omvendt var det ikke nok til at komme i top-tre i den samlede stilling. Jeg misser mesterskabspodiet med fire point, hvilket naturligvis er skuffende. Det er tredje mesterskab i år, jeg slutter på en samlet fjerdeplads. Generelt er det dog svært at være virkelig utilfreds med en sæson, hvor jeg har været på podiet i otte ud af 16 løb. Nu går vi ind i et spændende vinterhalvår, hvor der skal tages stilling til, hvad der skal ske i den nye sæson.


(Foto: Porsche Motorsport)

– Indtil da en kæmpe tak til hele holdet bag Allied-Racing, som har været et fantastisk team i både det tyske og det franske Carrera Cup-mesterskab. Også tak til alle mine sponsorer og partnere i mit netværk, Flatout Club, som har gjort det hele muligt. Jeg glæder mig til at løfte sløret for mine planer for 2023.


(Foto: Porsche Motorsport)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Bastian Buus

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk