Danish Endurance Championship   19/10/22

Syddjurs Racing vinder Danish Endurance Championship 2022
DEC - Danish Endurance ChampionshipEbeltoft-baserede Syddjurs Racing kørte i weekenden over målstregen som vinder af Danish Endurance Championship 2022 for klasse 1 efter 12 intense langdistanceløb fordelt over seks weekender.

Foruden at kunne bryste sig af at være Danmarks bedste langdistanceracerkørere i klasse 1, så kan Henrik Thomsen og Rasmus Pedersen også være ganske godt tilfredse med en 6. plads ud af 34 biler i distancemesterskabet, der også inkluderer biler som Cupra, KTM, Ferrari og Lamborghini.

Helt kort opsummeret blev det over sæsonen til 7 førstepladser og 5 andenpladser i kvalifikationerne og 8 førstepladser og 4 andenpladser i løbene. Særdeles godkendt!

Finaleweekenden startede ud med to tidtagninger for 111’eren. Efterårets køligere temperaturer klæder 111’eren særdeles godt, og begge kørere fik så gode tider, at 111’eren skulle starte i pole position for klassen i begge heats.

Heat 1 lørdag eftermiddag var en af de bedre skrevne krimier! Mens teamet havde en strategi om at holde sig ude af uheld og gennemføre med bedst mulige resultatet, så kørte andre teams, som om de havde tyvstjålet det hele. Rasmus fik en god start og forsvarede sin pole position indtil det succesforlængede pitstop og førerskifte midtvejs. Efter pitstoppet droppede bilen ned på sidstepladsen for klassen og måtte æde sig op gennem feltet i løbets resterende 25 minutter.

På allersidste omgang generobrede Henrik førstepladsen, men blev unødigt og usportsligt påkørt af en konkurrent og mistede dermed førstepladsen. 111’eren sluttede på en andenplads for klassen.

Se heat 1 her:
youtube.com/watch?v=iOsT1bgmWzg

Søndagens heat 2 var også som racerløb skal være – intense, nervepirrende, småvåde og blæsende. På tre omgange formåede 111’eren at være både 1’er, 2’er og 3’er og tilbage til 1’er i feltet. Men på trods af safety cars og gule flag en masse plus det obligatoriske pitstop og førerskifte midtvejs kunne 111’eren køre over målstregen som nummer 1 for klassen med to omgange ned til nærmeste konkurrent. Den lille gule er bare en formidabel racerbil!

Se heat 2 her
youtube.com/watch?v=-Z6k5Ue-mec

1.000 tak til teamets sponsorer og støtter: Kjøbstaden, Murermester J. Kvist, Hjelm & Henriksen, Nordic Rope, Rønde Sparekasse, Bygma Grenaa, Restaurant Stockfleth, EY, Kranservice Thomas Franzen, BRANDT - MADSEN ADVOKATFIRMA, Podiet Sport- og musikbar, Mens-Wear, NRE Group, Risskov El, VVS & Ventilation, Ingeniørfirma Arne Elkjær, AMB, Smedebixen, Ebeltoft Gårdbryggeri, Palmgren Erhvervsrengøring, Shell, Meny Rønde og Team Sally Racing for professionel sparring, uprofessionelle gak og løjer og god forplejning. Sidst men ikke mindst tak til de dedikerede mekanikere og servicefolk.

De bedste hilsner
Henrik & Rasmus


Læs mere om:
  • Syddjurs Racing
  • Padborg Park
  • 16/10/22 - Padborg Park - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk