Super GT Danmark V6   26/08/22

Fortsætter Mikkel Mac sin sejrsgang?
Super GT DanmarkFjerde afdeling af OK Oktan 100 Super GT Danmark køres i weekenden

Er der et team og er der en kører, som har sit præg på årets OK Oktan 100 Super Danmark, er det Nymark Racings Mikkel Mac, Nykøbing Falster. Efter en katastrofal 2021-sæson, hvor teknikken ofte drillede, er det gået perfekt for Le Mans-køreren.


Mikkel Mac (22) i kamp mod Andreas Jochimsen (2) ved OK Oktan 100 Super GT Danmarks seneste besøg på FDM Jyllandsringen.
(Foto: Morten Kimer Hansen)

Tre finalesejre ud af tre mulige er det blevet til for falstringen, som tillige har vundet halvdelen af de seks andre heats, man indtil nu har gennemført i årets sæson i OK Oktan 100 Super Danmark. Han virker til at være på titelkurs, men når feltet i weekenden efter en to måneder lang sommerpause mødes igen på FDM Jyllandsringen til Tectyl GP Danmark

De tre heats, som Mikkel Mac ikke har vundet, har haft to forskellige vindere. Casper Pilgaard, Ryomgård, har taget to sejre, mens den forsvarende mester Ole Petersen, Bredebro, er årets sidste løbsvinder.

Selv om det er anden gang, at deltagerne i år skal starte på FDM Jyllandsringen, kan de godt blive udfordret. Vejrudsigten for weekenden lover således nedbør, dels når OK Oktan 100 Super GT Danmark skal køre sin tidtagning lørdag, dels når de tre heats skal afvikles søndag eftermiddag. Hidtil har deltagerne i feltet været forskånet for våd asfalt, men det kommer sandsynligvis til at ændre sig.

OK Oktan 100 Super GT Danmark
Padborg Park I/S

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mikkel Mac
  • Jyllandsringen
  • 28/08/22 - Jyllandsringen - Super 2L Danmark
  • 28/08/22 - Jyllandsringen - Super GT Danmark V6

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk