TCR Denmark   22/08/22

Tyren er i topform før Grand Prix'et
TCR DenmarkKloster-Hede Madbull Racing er klar til weekendens Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen, hvor både bil såvel som team ankommer i kampklar tilstand.

I sommerens løb har teamets Honda Civic TCR fået en række opdateringer fra J.A.S. Motorsport, og Kim Lund Johansen glæder sig til at se hvad de bringer med sig:

- Det er jo ikke sådan at vi har været utilfredse med bilen indtil nu. Tværtimod er det den ubetinget bedste racerbil, jeg nogensinde har kørt, så jeg er da en smule spændt på hvad opdateringen giver på banen, siger Kim Lund, som har brugt sommerpausen til også at få bilen til at stå visuelt skarp igen.

- Forårssæsonen var lidt hård ved klistermærkerne rundt omkring på bilen, men så er det godt med en foliepartner, der i en hurtig vending kan få det hele til at skinne igen, griner Kim Lund, der ikke tør love at alle klistermærker kommer med hjem i hel tilstand efter weekenden:

- Konkurrencen i Trofeo-mesterskabet er jo benhård og jeg er langt fra den eneste, der har ambitioner om at komme først i mål... jeg synes at der er fin respekt mellem os, og det er jo god underholdning for publikum, så vi skal ud og give den fuld gas.


Hovedet - og andre vitale dele - skal holdes kolde i weekenden på Jyllandsringen.

Det er ikke kun publikum på langsiden som kommer til at nyde godt af racerløbet i TCR Denmark. Teamets VIP-afdeling bliver fyldt med glade sponsorer som skal forkæles med godt vejr, racerløb og god forplejning baseret på de gode varer fra Kloster-Hede. I anledning af Grand Prix Danmark kører TCR Denmark sin løb om lørdagen, og den altid forandringsparate racerkører ser én stor fordel ved den detalje:

- Jamen det er helt perfekt. Vi får kørt en masse racerløb lørdag, og søndag kan vi så nå at slappe af med Formel 1 på sofaen inden hverdagen kalder igen mandag morgen, griner Kim Lund.

Løbene i TCR Denmark opleves bedst live på Jyllandsringen - men skulle man være forhindret, kan de også ses gratis på klassens Youtube-kanal: https://youtube.com/tcrdenmark.

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Madbull Racing
  • Jyllandsringen
  • 28/08/22 - Jyllandsringen - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde