Le Mans   08/06/22

Michael Christensens Porsche hurtigst i kvalifikationen på Le Mans
Le MansI den kommende weekend afvikles den 90. udgave af verdens mest legendariske langdistance racerløb Le Mans. Lørdag kl. 16 starter løbet, der varer 24 timer og danske Michael Christensen er blandt favoritterne til at vinde GTE-Pro klassen for professionelle racerkørere.

Michael Christensen er Porsche fabrikskører og vandt i 2018 GTE-Pro klassen på Le Mans sammen med Kevin Estre og Laurens Vanthoor. Det er samme trio der skal forsøge at gentage sejren. Løbet bliver Porsches sidste løb i GTE-Pro klassen med deres Porsche 911 RSR.

Onsdag aften blev kvalifikationen kørt og her var Michael Christensens Porsche, med Laurens Vanthoor bag rattet, hurtigste bil og er dermed kvalificeret til hyperpole, der bliver afviklet torsdag aften kl. 20.00.


(Foto: Porsche)

Le Mans er samtidig 3. afdeling af det officielle verdensmesterskab for sportsvogne FIA WEC og her fører Christensen og Estre i den samlede stilling foran Calado/Pier Guidi i Ferrari og Tandy/Milner i Corvette. Men Le Mans er ikke kun årets vigtigste løb grundet løbets status, men giver også dobbelt så mange point som et almindeligt WEC løb.

"Vi har arbejdet rigtig meget på at have en god bil til løbet, så at vi har sat hurtigste tid i kvalifikationen viser bare, at vi har lavet et godt stykke arbejde" fortæller Michael Christensen. "Men når det er sagt, så frygter vi stadig, at Ferrari og Corvette viser meget mere i løbet. Sidste år var Ferrari hurtigere på langsiden, men samtidig var deres acceleration ud af svingene også meget bedre, så der kunne vi ikke matche dem. Men jeg håber de nye regelændringer har skabt et mere tæt felt, så vi kan få et godt ræs. Får vi en tæt klasse, så er jeg sikker på, at vi har et stærkt kører lineup og et stærkt team af strateger og mekanikere, så vi kan køre med om sejren".


(Foto: Porsche)

VM stillingen i FIA WEC LMGTE Pro efter 2. afdeling
1. Christensen/Estre, Porsche 911 RSR #92 57 point
2. Calado/Pier Guidi, Ferrari 488 GTE #51 43 point
3. Tandy/Milner, Corvette C8.R #64 39 point
4. Lietz/Bruni, Porsche 911 RSR #91 34 point

Tidsskema for 3. afdeling af FIA WEC/24 timers Le Mans

Onsdag den 8. juni
14.00-17.00 Free practice 1
19.00-20.00 Qualifying
22.00-24.00 Free practice 2

Torsdag den 9. juni
15.00-18.00 Free practice 3
20.00-20.30 Hyperpole
22.00-24.00 Free practice 4

Fredag den 10. juni
17.00-19.00 Drivers’ parade (city centre)

Lørdag den 11. juni
10.30-10:45 Warm-up
16.00 Start 90th running of the 24 Hours of Le Mans

Pointfordeling i FIA WEC
I kvalifikation gives point til Pole Position: 1
Ved 6 timers løb gives point til top ti: 25-18-15-12-10-8-6-4-2-1 alle herefter 0,5 point
Ved 8-10 timers løb gives point til top ti: 38-27-23-18-15-12-9-6-3-2-1 alle herefter 1 point
Ved 24 timers Le Mans gives point til top ti: 50-36-30-24-20-16-12-8-4-2-1 alle herefter 1 point

Løbskalender
3: 11.-12. juni Le Mans 24 timer
4: 10. juli, Monza 6 timer
5: 11. september, Fuji 6 timer
6: 12. november, Bahrain 8 timer

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Le Mans
  • 12/06/22 - Le Mans - FIA WEC - FIM VM
  • 12/06/22 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde