Formel 3000   10/04/03

Jan Magnussen skal teste Formel 3000
Formel 3000 - InternationalJan Magnussen skal teste Formel 3000 for Team Den Blå Avis. Den overraskende aftale er kommet i stand sent onsdag, da Team Den Blå Avis i øjeblikket har et ledigt sæde i den internationale Formel 3000 serie, ved siden af danske Nicolas Kiesa.

Team Den Blå Avis forhandler med den engelske Formel 3 mester Robbie Kerr om en plads i teamet, men hvis englænderen ikke kan skaffe budgettet til sæsonstarten på Imola den 19. april, kan Team Den Blå Avis være interesseret i at indsætte den tidligere Formel 1 kører Jan Magnussen.

Formel 3000 testen finder sted på Barcelona allerede torsdag eftermiddag og fredag, og her kan Jan Magnussen for første gang siden Champcar i 1999 prøve kræfter med en Formel racer.

"Jeg er meget glad for, at Team Den Blå Avis har valgt mig, til at hjælpe med at teste deres Formel 3000 racer. Mit mål har hele tiden været at komme tilbage i den amerikanske Champcar serie og der arbejdes fortsat hårdt på at finde et sæde, men der er mange kørere, der medbringer penge, som står foran mig. Jeg sagde ja til Formel 3000 testen, da jeg føler at det i en eventuel Champcar-test vil være vigtigt, at jeg for nylig har prøvet kræfter med en Formel bil. Om jeg kommer til start til Formel 3000-løbet på Imola er ikke afklaret, men jeg vil se frem til denne test med stor spænding" udtaler 29-årige Jan Magnussen.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Nicolas Kiesa

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk