FIA WEC   04/11/21

Michael Christensen til start for Porsche i VM finale
World Endurance ChampionshipMichael Christensen stiller på lørdag til start for Porsche i finalen af VM for sportsvogne i Bahrain, når han sammen med holdkammeraterne franske Kevin Estre og schweiziske Neel Jani skal deltage i 8 timers løbet i Bahrain, den 6. og sidste afdeling af FIA WEC. Trioen deles om Porsche 911 RSR med startnummer 92, samme bil de tre delte på Le Mans.

For Kevin Estre og Neel Jani er løbet af afgørende betydning for VM i LM GTE Pro-klassen. Estre og Jani har kørt Porschen fast i denne sæson og de er kun 1 point bag den førende Ferrari 488 GTE EVO med startnummer 51, der køres af Alessandro Pier Guidi og James Calado. Det betyder, at den bil der slutter forrest, vinder VM titlen.

"Det bliver godt, at komme tilbage i Porschen til sidste løb" fortæller Michael Christensen. "Sidste år vandt vi dette løb, så vi håber helt klart at genskabe succesen fra sidste år. Vinder vi, så vinder Kevin (Estre - red.) og Neel (Jani - red.) også mesterskabet. Det er vores mål, men det vigtigste er mesterskabet, så det gælder om at slutte foran Ferrari nummer 51. Jobbet er at vinde mesterskabet for både kørere og konstruktører, men som udgangspunkt kører vi for at vinde løbet."

Løbet starter lørdag kl. 12 dansk tid og afvikles over 8 timer. Løbet kan følges live på den officielle FIA WEC-app.


Foto fra sidste års løb, hvor Michael Christensen og Kevin Estre vandt.
(Foto: Porsche)

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Sakhir
  • 06/11/21 - Sakhir - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde