FIA WEC   02/11/21

Mikkel Jensen efter niendeplads i Bahrain: Håber på finalepodie
World Endurance ChampionshipMikkel Jensen og japanske Car Guy Racing sluttede på en skuffende niendeplads i sæsonens næstsidste VM-løb, hvor tingene slet ikke gik som forventet. Danskeren håber fortsat på et podie i finalen den kommende weekend.


(Foto: CAR GUY RACING)

I årets udgave af 24-timersløbet på Le Mans lykkedes det for Mikkel Jensen, Takeshi Kimura, Andrew Scott og resten af Car Guy Racing at være med til at kæmpe om sejren i GTE Am-klassen, før en teknisk defekt tvang Ferrari-teamet til at parkere bilen. Men i weekendens VM-løb på Formel 1-banen i Bahrain var det japanske hold knap så flyvende – og måtte acceptere en niendeplads.


(Foto: CAR GUY RACING)

– Vi tabte desværre en masse tid i den første del af løbet. Vi var stækket med 45 kilo ekstra ballast grundet BOP (reglementet, som udligner styrkeforholdet mellem mærkerne, red.) samt yderligere 15 kilo fordi vi ikke deltager i alle sæsonens løb. Samtidig var vores amatørkører, Takeshi (Kimura, red.), ikke så kendt på banen, så vi havde generelt en del at kæmpe med. Det lykkedes dog at hente noget af det tabte ind igen, men en niendeplads var altså det bedste, vi kunne opnå denne weekend, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: CAR GUY RACING)

– Personligt er jeg godt tilfreds, da jeg nåede den højeste gennemsnitshastighed af alle Ferrari-stints, men vi havde naturligvis håbet på et bedre resultat. Nu har vi til gengæld fået en masse gode data at arbejde med, så hele holdet kan blive bedre forberedt til finalen. Jeg håber og tror stadig på, at vi kan blive i stand til at kæmpe om et topresultat. Det ville være fantastisk at slutte sæsonen af med at give teamet et trofæ, for det har de virkelig fortjent.


(Foto: CAR GUY RACING)

Jensen, Kimura og Andrews skal ikke vente længe med at tage revanche, da finalen i FIA World Endurance Championship allerede afvikles den kommende weekend, 5. til 6. november. Det bliver igen Bahrain-banen som lægger asfalt til opgøret – denne gang som et ottetimersløb.


(Foto: CAR GUY RACING)

Mikkel Jensen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Sakhir
  • 30/10/21 - Sakhir - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk