Formel 4 DK   15/10/21

STEP Motorsport planlægger Formel 4-debut i 2022
Formula 4 DKDe unge racertalenter som ønsker at tage næste skridt i motorsport gennem Formel 4, kan i 2022 gøre det sammen med STEP Motorsport.

Efter en succesfuld og lærerig debutsæson i Danish Endurance Championship (DEC), hvor teamet med Silas Rytter bag rattet på den lille Ginetta G40 GT5 har sikret to podieplaceringer mod på papiret hurtigere konkurrenter, forventer teamejer Morten Dons at forstærke indsatsen med to formelbiler i den kommende sæson.

- Formelbiler har altid været et fantastisk redskab til at udvikle en ung racerkører, og Formel 4-bilen giver gode læringsmuligheder samtidig med at teknologien stadigvæk er på et fornuftigt niveau, siger Dons, som glæder sig til at blive del af det voksende danske Formel 4-felt:

- Der er næppe mange som ikke har lagt mærke til hvordan Formel 4 er gået fra et lille til et ganske flot felt i løbet af sæsonen. Med det antal deltagere og den indsats der er fra promotorens side er jeg ikke i tvivl om at der er basis for en forrygende 2022-sæson.


STEP Motorsports Formel 4-indsats byder på coaching og udvikling.

Indsatsen i Formel 4 vil blive baseret på samme koncept, som årets DEC-satsning. Fokus er og skal fortsat være på læring frem for pokaler, insisterer Morten Dons:

- Det er fedt at vinde, og selvfølgelig vil vil også det, men det primære fokus er læring og udvikling af racerkøreren. Vi laver en konkret målsætning for hver kører inden sæsonen starter, og så går vi efter den. Der er så meget mere end bare at holde i rattet som skal læres, inden en ung kører er klar til de internationale klasser.

Som del af sæsonen bliver kørerne tilknyttet STEP Sports Management og deltager i en række træningssamlinger, hvor tilknyttede atleter bliver klædt på til at begå sig i international motorsport. Emner som medietræning, sponsorarbejde og teknisk forståelse er på skemaet - alle vigtige for at nå til tops i en svær sportsgren.


STEP var involveret i Malthe Jakobsens DM-titel i 2019.

STEP Motorsport fortsætter indsatsen i Danish Endurance Championship fokuseret på unge kørere, som ønsker at forberede sig på et sats i international endurance racing.

Interesserede kørere kan kontakte Morten Dons på info@stepsportsmanagement.com eller telefon 4096 0700.

STEP Motorsport


Læs mere om:
  • Morten Dons
  • STEP Sports Management

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk