Sydvestjyden Christian Sørensen har i 2021 plantet markante dækaftryk på DM-serien for Super GT Danmark (DK). Varde-køreren startede sæsonen med at gå i front for DM-stillingen, og er i midtfasen i tæt fight med ærkerivalen Ole Petersen omkring DM-titlen.
- For at højne spændingen og seværdigheden af heatene for publikum har man indført to fart-restriktioner, oplyser Christian Sørensen. - I to af de fire heats vender man startrækkefølgen således, at man vender TOP 8. Herudover får man tildelt succesballast på op til 60 kilo, alt efter de indkørte matchpoints.
Christian Sørensen startede 2021-sæsonen ved at gå i front for DM-serien: Super GT DK. (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
- Kørerne i Super GT DK er yderst jævnbyrdige, supplerer teamchef og far Erik Sørensen. - Det er ikke hverdagskost i banesporten, at TOP TI stryger over målstregen inden for 20 sekunder. Jævnbyrdigheden bevirker samtidig, at kørerne har lidt ekstra udfordringer, når der skal foretages overhalinger.
Strategien for næste heat fastlægges af Christian Sørensen og teamchef Erik Sørensen. (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
En Super GT DK-bil er en fuldblods-racer, som er specialbygget til asfaltbaneløb af franske Mitjet. Racerne er identiske med samme aerodynamik, men er forsynet med ”karosserier/bodywork” fra Audi, Mercedes og BMW for at bryde lidt på ensformigheden på ”looket”.
Christian Sørensen går til makronerne i Super GT DK. (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
- Den 6-cylindrede motor yder 340 HK, fortsætter Christian Sørensen. - Med en vægt på 1025 kilo (incl. kører) sker der ting og sager, når jeg trykker på speederen! Den trækker på baghjulene, og er derfor forholdsvis letkørt og fornuftig omkring dækslid.
Der køres tæt og intenst race i Super GT DK. (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
- Både de 2 tidtagninger og de 4 racing-heats giver matchpoints, konstaterer Erik Sørensen. - Det sker efter skalaen: 25-22-20-18-16-15-14-. Det er derfor svært at køre taktisk for at score flest matchpoint under en løbsweekend. Man må derfor blot fokusere på at kulle på, og herefter gøre pointene op, når adrenalinen har lagt sig efter de 4 heats.
Christian Sørensen har hjemkørt mange pokaler i 2021-sæsonen. (Foto: Åge Keseler Kirketerp)
Inden midtvejs-motorløbet: GP Danmark på FDM Jyllandsringen var DM-stillingen, at Racingteam Christian Sørensen manglede to matchpoint i forhold til Ole Petersen i front.
- Jeg sluttede foran Ole i alle de 4 racing-heats, afslutter Christian Sørensen. - Han var imidlertid bedre end mig i tidtagningen, så samlet set halede jeg ”kun” et point ind på ham, så stillingen nu er: 403-402. Med tre DM-afdelinger tilbage kan meget ske endnu, hvorfor meget kan ske endnu.
Racingteam Christian Sørensen Åge Keseler Kirketerp Læs mere om: Christian SørensenJyllandsringen22/08/21 - Jyllandsringen - Super GT Danmark V6 |