Historisk Formel   22/06/21

Anden løbsweekend i vente for Eilertsen
Team Eilertsen Racing er i gang med at lade op til den anden løbsweekend i 2021.

Anden løbsweekend i vente for Eilertsen Team Eilertsen Racing er i gang med at lade op til den anden løbsweekend i 2021. Denne weekend skal holdet fra Espergærde en tur til FDM Jyllandsringen, hvor der igen skal køres Historisk Formel i Reynard SF84 raceren.

Det bliver første gang at Eilertsen skal have lige præcis den racer med til det jyske, men han kender banen særdeles godt fra de foregående sæsoner, som dog er foregået med tag over hovedet.

Lige netop det at der ikke er tag på racerbilen, kan gå hen at vise sig at være en fordel denne gang. Metrologerne melder aktuelt om op imod 20 graders varme og dejligt solskin. Men sådan noget vejr er ikke altid dejligt, når man skal sidde inde i en lukket bil, med alt det brandhæmmende tøj og hjelm på.


(Foto: Motorsporten.dk)

I skrivende stund har 11 direkte konkurrenter tilmeldt sig weekendens løb, plus 5 andre kørere, hvis biler ikke kører helt så hurtigt. Så ikke nok med at der skal kæmpes mod en masse andre Reynard racere af forskellig alder og specifikationer, så skal der også tages højde for de langsommere biler i feltet.

Aktuelt indtager Henrik en 7. plads i det generelle mesterskab, og en 5. plads i F3 divisionen, hvor et motorproblem i sidste heat gav et pointmæssigt hak i tuden. Målet er dog at genvinde noget af det tabte, og ikke mindst drage nytte af de indkørte erfaringer fra åbningsløbet på Padborg Park.

Denne gang er chefmekaniker Frederik Hansen også med igen, efter han havde andre forpligtelser sidste gang. Hansen og Eilertsen har arbejdet sammen igennem rigtig mange år, hvor den både har stået på gokart, og herefter banesport i både forhjuls- og baghjulstrækkere, af moderne og historisk karakter.


(Foto: Motorsporten.dk)

Som noget helt nyt, er der blevet lukket op for tilskuere. Så skulle man have lyst til at opleve duften af brændt gummi og benzin, er muligheden der altså i den kommende weekend. Der er dog ikke adgang til Paddock området, da kørerne skal være i en anden zone, i forhold til publikum. Billetter skal købes på forhånd via dette link: https://fdmjyllandsringen.dk/produkter/danish-masters-racing-festival-2021

Tidsplanen for weekenden lyder som følger (ret til ændringer forbeholdes):

Lørdag
Tidtagning 09.55
Løb 1 12.25

Søndag
Løb 2 10.30
Løb 3 15.20

Team Eilertsen Racing

JJ Media


Læs mere om:
  • Henrik Eilertsen
  • Jyllandsringen
  • 27/06/21 - Jyllandsringen - Historisk Formel

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde