24H Series   07/05/21

Michael Christensen tager ekstra tørn på Nürburgring
Michael Christensen er blevet indkaldt af Porsche til weekendens kvalifikationsløb til 24 timers løbet på Nürburgring.

Michael Christensen skulle efter planen ikke have deltaget i kvalifikationsløbet, men da en af kørerne blev syg i starten af ugen blev han hasteindkaldt. Men alle kørere er nu meldt friske og Michael Christensen kommer til at dele Manthey Racings Porsche 911 GT3 R i den neon gul/grønne "Grello" bemaling med Lars Kern og Matteo Cairoli.

Kvalifikationsløbet på Nürburgring er et selvstændigt løb, der ikke tæller til NLS-serien. Det afvikles over seks timer søndag den 9. maj. 24 timers løbet på Nürburgring afvikles den første weekend i juni.

"Jeg glæder mig til endnu en gang at køre løb på Nürburgring Nordsløjfen" fortæller Michael Christensen. "Den bane bliver man aldrig træt af at køre på. Og denne gang bliver det federe end når vi kører NLS-løbene, da der kun er 80 biler til start. Normalt er der omkring det dobbelte antal biler til start, så der bliver mindre trafik og man kan derfor få et bedre flow. Vi bliver 31 biler i GT3 klassen, så der skal nok blive kamp om det, men jeg håber da at komme hjem med noget metal".

Løbet afvikles over 6 timer og starter søndag den 9. maj kl. 12.00.

Løbet kan følges live på Nürburgrings YouTube-kanal.

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Nürburgring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde