IMSA   01/02/21

Christina Nielsen sluttede i top-10 på Daytona efter 24 udfordrende timer
Den danske Porsche-kører Christina Nielsen sluttede på en 10. plads i årets udgave af 24-timersløbet på Daytona, som ikke var uden udfordringer for det amerikanske Team Hardpoint EBM.


(Foto: TEAM HARDPOINT EBM)

Christina Nielsen gennemførte i weekenden endnu en udgave af det benhårde 24-timersløb på Daytona International Speedway i Florida, hvor hun sammen med newzealænderen Earl Bamber, englænderen Katherine Legge og amerikaneren Rob Ferriol stillede op i GTD-klassen for Porsche-teamet Team Hardpoint EBM. Trods tekniske problemer, som kostede seks dyrebare omgange, lykkedes det for firkløveret at gennemføre det legendariske løb og slutte på en 10. plads i den store GTD-klasse.


(Foto: TEAM HARDPOINT EBM)

– Det var bestemt ikke nogen nem opgave. Konkurrencen i GTD-feltet var ekstra hård i år. Desværre opstod der et problem med en løs frontsplitter undervejs i løbet, og selv om vores mekanikere leverede en suveræn indsats for at løse problemet så hurtigt, som muligt, kostede det os seks omgange, hvilket reelt sendte os ud af kampen. Det var ærgerligt, for vi havde en hurtig bil med en stærk besætning, som havde potentiale til meget mere, lyder det fra Christina Nielsen.


(Foto: TEAM HARDPOINT EBM)

Team Hardpoint EBM startede fra en 13. plads, da 24-timersløbet blev flaget grønt lørdag klokken 21.40 dansk tid, og den hvide Porsche 911 GT3 R var helt fremme på en femteplads i GTD-klassen, da den efterhånden Daytona-erfarne Christina Nielsen overtog rattet for at tage hul på de første mørke aftenstints. Desværre måtte danskeren undervejs i sit stint fortrække til pitlane, da beslaget, som holdt frontsplitteren, pludselig knækkede og gjorde bilen umulig at håndtere.


(Foto: TEAM HARDPOINT EBM)

– Det er typisk Daytona. Alt kan ske. Der er plads til forbedring hele vejen rundt, inklusive for mig selv. Det var mit første store internationale løb i et helt år, så jeg har helt klart nogle ting, jeg skal gøre bedre næste gang. Men generelt synes jeg, at teamet performede stærkt, og at vi gennemførte løbet, er altid en bedrift i sig selv. Vi fik ikke det, vi kom for, men vi nåede målstregen og sikrede teamet nogle vigtige point til mesterskabet.


(Foto: TEAM HARDPOINT EBM)

– Og så var det naturligvis bare helt fantastisk at vende tilbage til Daytona og det amerikanske IMSA-mesterskab. Jeg satser stærkt på, at sæsonen byder på flere muligheder i USA.


(Foto: TEAM HARDPOINT EBM)

Christina Nielsen Racing

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Daytona
  • 31/01/21 - Daytona - IMSA

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk