Anmeldelser   05/12/20

Motorsporten.dk´s julegaveservice
Bogen ”Danske F1 drømme” er den fantastiske historie om dengang danskere against all odds, kom i eller forsøgte sig i den ypperste klasse, Formel 1

Carsten Frimodt har tidligere lavet ”3 i 1”-biografier: ”De tre Racermusketerer” som omhandlede tre af Danmarks absolutte pionerer i international motorsport: Jens Christian Legarth ( -og ja han er far til Mike og Pierre), Jørgen Ellekær og Hartvig Conradsen. Senere kom ”Scandinavisk Racerelite” med de to svenske esser Ronnie Peterson og Reine Wisell, som begge kom i Formel 1 og det danske supertalent Ole Vejlund som desværre brev bremset at den dengang totale ”modvilje” mod motorsport i Danmark.

Dette er forfatterens tredje bog i serien med ”3 i 1”, vi er fremme i 70´erne og aktørerne er: Tom Belsø, Thorkild Thyrring og Jac Nellemann. På dette tidspunkt i 70´erne var der stadig ikke den store ”begejstring” for motorsport i Danmark. I hvert fald ikke på TV, hvor DR sad på rettighederne og hvis det gik højt: Formel 1 fra Monaco og engang imellem reportager fra Le Mans !! Men det var ikke hvert år !

Tom Belsø var vel Danmarks største racerstjerne i 70´erne. Tom kørte både Formula Atlantic, Formel 2 og Formel 5000 og sidst men ikke mindst fik ”smiling” Tom rigtig debut i Formel 1. Desværre var det i et på det tidspunkt et rigtigt ”skodteam”: Williams (som senere blev verdensmestre flere gange), som i den grad blev holdt oppe af Marlboro som bl.a. havde Tom Belsø i ”stalden”. Tom Belsø fik chancen i Williams` andenbil som han skulle dele med hollandske Gijs van Lennep. Tom fik næppe det bedste materiel eller de bedste dæk og sæsonen var tæt på en katastrofe men… nå nej læs videre i Carsten Frimodts udmærkede bog !!

Thorkild Thyrring og Jac Nellemann havde hver især en sej kamp mod F1… Thorkild Thyrring kørte aldrig F1, i hvert fald ikke officielt, men… - næ her må du selv læse svaret i Frimodts bog !

Jac Nellemann var, en efter min mening fantastisk kører, som havde talent til noget stort.. Når man læser i Carsten Frimodts nye fortælling, ser vi, at Jac har gjort det godt i standardbiler, Formel Ford, F3, endda F3000 osv. Jac fik en chance på Anderstorp med en RAM-Brabham og var tættere end tæt på, men… læs mere i bogen om Jac´s egen Formel 1 !!

”Danske F1 drømme” omhandler en periode i dansk motorsport, hvor der så småt kommer ”hul på bylden”. Danske kørere får en chance uden støtte hjemmefra. Dog ved jeg, at Tom Belsø fik lidt support fra Roulunds Fabrikker i Odense (Dan-Block) - Tilfældigvis var jeg som skoleelev i praktik på Roulunds reklamebureau i tiden under navnkundige Kurt Ellegaard.

Danske Formel 1 Drømme er endnu en fantastik bog fra Carsten Frimodt´s velskrivende hånd. Bogen kan i den grad anbefales, mere end 300 sider og mange flere fotos fra en, efter min ydmyge mening, meget speciel og afgørende periode i dansk motorsport.

Summa summarum, Carsten Frimodt er i den grad på banen med en fantastisk fortælling, som alle danske racerfans bør kende.

Jeg skal uddele points og det må være 9, som dengang var det man fik for sejren i et Grand Prix..!

Danske F1 Drømme er på 331 sider og har mere end 900 fotos. Prisen er 398.- og det er en fair pris for en flot indbundet ”hardback”. Prisværdigt, at der kommer flere og flere motorsportsbøger på dansk, vel at bemærke af danske forfattere og ikke ”bare” oversættelser af udenlandske bøger.

Bogen kan bestilles hos velassorterede boghandlere eller direkte hos forlaget: www.Veterania.dk

Them


Læs mere om:
  • Jac Nellemann
  • Thorkild Thyrring
  • Tom Belsø

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk