Porsche Carrera Cup Germany   09/11/20

Bastian Buus i udfordrende Porsche Carrera Cup-debut
Bastian Buus kæmpede med gearkasseproblemer, men fik alligevel vist god fart i weekendens Porsche Carrera Cup-debut på den tyske Oschersleben-bane.


Nikolaj E. Mortensen og Poul Dalsgaard har indgået aftale om SixtyFivers deltagelse i Classic Race Aarhus
(Foto: Classic Race Aarhus)

Det blev ikke en weekend som håbet for Bastian Buus, der kæmpede med tekniske problemer i sin debut i den tyske Porsche Carrera Cup-serie på Oschersleben. Buus nåede slet ikke til start i weekendens første løb, men fik til gengæld vist stærk figur i andet løb, hvor den danske debutant fik en svær start, men kæmpede sig igennem det benhårde felt af mere erfarne kørere.

– Det var bestemt ikke en drømmedebut i Porsche Carrera Cup. Men sådan kan motorsport også være, og vi må bare fokusere på de fremskridt, vi lykkedes med, og så ellers krydse fingre for, at jeg får en ny chance i serien, lyder det fra Bastian Buus.


Nikolaj E. Mortensen og Poul Dalsgaard har indgået aftale om SixtyFivers deltagelse i Classic Race Aarhus
(Foto: Classic Race Aarhus)

– Vi havde allerede problemer under træningen, hvilket betød, at teamet skiftede gearkassen inden kvalifikationen. Desværre opstod der blot et nyt teknisk problem, som gjorde, at jeg måtte køre direkte tilbage i pitten under formationsomgangen til weekendens første løb. Crewet gjorde en fantastisk indsats for at løse problemet, men da bilen igen var klar, var løbet overstået.

Danskeren lykkedes dog med at rulle til start i weekendens andet løb, som samtidig var sæsonens sidste i 2020-udgaven af Porsche Carrera Cup Germany. Her startede Bastian Buus på en 11. plads, men kom ikke optimalt afsted og måtte helt ned på en 17. plads, før han fandt farten og kæmpede sig godt op gennem det benhårde felt af langt mere erfarne Cup-kørere. Buus var helt oppe i top-10-segmentet, før han måtte afgive en position på sidste omgang og slutte på en 11. plads.


Nikolaj E. Mortensen og Poul Dalsgaard har indgået aftale om SixtyFivers deltagelse i Classic Race Aarhus
(Foto: Classic Race Aarhus)

– Det har været en lærerig weekend med alle de begynderfejl, som man må forvente, når man stiller op i noget helt nyt og udfordrende. Især starterne var vanskelige, eftersom vi ikke kører med stående starter i det GT4-mesterskab, som jeg er vant til. Det vigtigste er, at vi gjorde fremskridt, og min fart i søndagens løb var rigtig god. Min gennemsnitlige omgangstid endte med at være seks tiendedele efter den hurtigste bil, og dét var bedre end vores forventninger, forklarer Bastian Buus.

– En kæmpe tak til Allied-Racing og mine sponsorer for, at det overhovedet kunne lade sig gøre at stille op i Porsche Carrera Cup, og jeg krydser fingre for, at vi får mulighed for at vende tilbage igen. Nu gælder det finalen i GT4 European Series, hvor jeg fører mesterskabet sammen med min teamkammerat, Jan Kasperlik, og hvor vi går all in for at sikre titlen i næste weekend på Paul Ricard.


Nikolaj E. Mortensen og Poul Dalsgaard har indgået aftale om SixtyFivers deltagelse i Classic Race Aarhus
(Foto: Classic Race Aarhus)

Næste opgave for Bastian Buus er således finalen i det europæiske GT4-mesterskab, som afvikles den 13.-15. november på den sydfranske Paul Ricard-bane.

Bastian Buus

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj


Læs mere om:
  • Bastian Buus
  • Allied-Racing GmbH
  • Oschersleben
  • 08/11/20 - Oschersleben - Porsche Carrera Cup Germany

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde