TCR Denmark   25/09/20

Madbull Racing er klar til Ring Djursland
TCR DenmarkDet var et slukøret team, som vendte hjem fra racerløb på Jyllandsringen i starten af måneden. Motoren i Madbull Racing's Seat Leon Cupra TCR ville ikke som Voel-teamet ville, og udsigten til investeringen i en ny motor betød, at resten af sæsonen kunne risikere at foregå hjemme på værkstedet.


(Foto: Boxengasse/Kim Gripping)

Men der er gode nyheder. Kim Lund Johansen og Madbull Racing er klar til start på Ring Djursland i weekenden.

"I samarbejde med Seat Sport har vi fået løst motorproblemerne, så vi har rendt rundt med armene over hovedet hele ugen", fortæller Kim Lund, som mandag fik bilen testet på rullefelt ved Andersen Motorsport - én af konkurrenterne i TCR Denmark-feltet.

"Vi fik lov at teste om motoren nu ydede hvad den skulle, og vi fik heldigvis dokumentation for, at alle hestene var kommet tilbage i stalden - der er fuld valuta for pengene nu."


Ikke mere grus i maskineriet - alle hestene er tilbage i stalden forud for Ring Djursland
(Foto: Boxengasse/Kim Gripping)

Selvom teamets Seat Leon Cupra TCR nu er tilbage i hopla må den kørende teamejer erkende, at løbet er kørt i forhold til mesterskabsstillingen.

"Fem heat med nul point på Jyllandsringen koster dyrt i mesterskabet, så den samlede stilling har vi givet slip på. Nu gælder det Trophy-mesterskabet for os aldrende kørere på den erfarne side af 40 år", griner han.

Når Kim Lund Johansen i weekenden tørner ud på Ring Djursland er det på én af hans yndlingsbaner; og faktisk besidder han fortsat banerekorden i Yokohama Super Cup-klassen på netop denne bane.

Madbull Racing er i weekenden også repræsenteret af den talentfulde Niklas Voetmann i 1600 Challenge-klassen.

Madbull Racing


Læs mere om:
  • Kim Lund Johansen
  • Niklas Voetmann
  • Madbull Racing
  • Ring Djursland
  • 27/09/20 - Ring Djursland - 1600 Challenge
  • 27/09/20 - Ring Djursland - TCR Denmark

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk