Rallycross   11/08/20

Linnemann trækker sig fra Europamesterskabet
De økonomiske omstændigheder for Linnemann Motorsport under COVID-19 krisen har presset det danske team til at trække sig fra Europamesterskabet i Rallycross i 2020.


Ulrik Linnemann har testet den nyindkøbte Ford Fiesta Supercar på Nysumbanen

Coronakrisen har medført et stort økonomisk tab for Rallycross-teamet Linnemann Motorsport. Tabet indebærer aflyste aktiviteter, events og derudover sponsorer som har været nødsaget til at udsætte deres bidrag. Teamet har derfor valgt at trække Ulrik Linnemann fra Europamesterskabet i Rallycross som i år består af tre afdelinger, i stedet for de planlagte fem afdelinger.

Ulrik har dog valgt at gribe de opståede muligheder under krisetiden, og har derfor deltaget i det danske mesterskab i Rallycross og Folkerace. Han fører begge mesterskaber med tre sejre og to andenpladser.


Ulrik Linnemann på 1. pladsen ved 2. afdeling af DM på Ørnedalsbanen i Sæby

Det har været en meget svær beslutning for teamet, da Ulrik har kæmpet og trænet hele vinteren og er sit livs form forud for sæsonen. ”Never give up er teamets motto og det vil vi holde fast i, men i år er økonomien desværre ikke til at vi kan gøre det ordenligt, og derfor er vores øjne nu på 2021 sæsonen” fortæller teamchef Jørgen Linnemann.

Linnemann Motorsport har haft en række testdage på hjemmebanen i Nysum, og fortsætter med at lave justeringer og forbedringer på den nyindkøbte Ford Fiesta Supercar.

Linnemann Motorsport


Læs mere om:
  • Ulrik Linnemann

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde