Dansk Motorsport Award   23/02/20

Stor hæder til Michael Christensen - Kåret til årets bilsportskører
Den forsvarende verdensmester i sportsvognsracing Michael Christensen blev lørdag aften kåret til Årets Bilsportskører 2019. Kåringen fandt sted ved Dansk Motorsport Award, hvor Michael Christensen desværre ikke selv var til stede, da han er i Texas, USA, hvor femte afdeling af VM for sportsvogne, FIA WEC, afvikles søndag.

Det er Dansk Automobil Sports Union, der står for kåringen af Årets Bilsportskører. Det er tredje gang, at Michael Christensen modtager den flotte hæder og juryen begrunder deres valg med især hans officielle VM titel i LMGTE Pro i FIA World Endurance Championship, der blandt andet inkluderer Le Mans, hvor Michael Christensen sejrede i den såkaldte Superseason. Også andre præstationer vejede tungt, blandt andet sejren i det klassiske 24 timers løb for GT biler på Spa.

"Jeg er utroligt stolt over, at være kåret til årets bilsportskører" fortæller Michael Christensen fra Texas. "Jeg ved, at vi har nogle af verdens bedste racerkørere i Danmark, så jeg er meget beæret over at have modtaget prisen. 2019 var en stærk sæson med VM som højdepunktet og jeg håber meget, vi kan gentage det i 2020".


Michael Christensen (t.v.) og hans franske makker Kevin Estre blev på Le Mans kåret som verdensmestre i GT sportsvognsracing
(Foto: Porsche / Jürgen Tap)

Michael Christensen og hans franske makker Kevin Estre kvalificerede deres Porsche 911 RSR i anden position til femte VM afdeling, der afvikles søndag aften kl. 19 dansk tid. Løbet kan ses live på den officielle FIA WEC app, TV2 Play eller Eurosport.

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk