FIA WEC   07/11/19

Michael Christensen skal forsvare VM føring i Kina
World Endurance ChampionshipSøndag den 10. november afvikles den tredje afdeling af VM for sportsvogne på grandprix banen i Shanghai, Kina. De forsvarende verdensmestre Michael Christensen og franske Kevin Estre stiller til start for Porsches fabriksteam i GTE Pro klassen, som de i øjeblikket fører efter to andenpladsen i de første to afdelinger.


(Foto: Porsche)

Ved løbet i Kina, der afvikles over 4 timer, får Porsche stærk modstand fra Aston Martin og Ferrari. Ved årets to første afdelinger har det vist sig, at den nye Porsche 911 RSR endnu mangler lidt fart i forhold til konkurrenterne. Men Christensen og Estre har sammet med Porsche har spillet deres kort rigtigt og anvendt de tildelte dæk på den optimale måde. Da antallet af nye dæk ikke er ubegrænset i WEC, så har de en stor betydning i det strategiske spil. Normalt har hvert hold 18 dæk, svarende til 4,5 sæt dæk, til rådighed ved et 6 timers løb. Men ved 4 timers løbet i Kina er der 14 dæk/3,5 sæt dæk der kan anvendes. Anvendelsen af friske dæk gør stor forskel i bilernes performance, men med antallet af dæk, er det ikke muligt at få friske dæk ved alle pitstop, da det forventes at løbet skal klares med 4 stint.

"Jeg er meget spændt på løbet i Kina" fortæller Michael Christensen. "Helt ærligt, så ved jeg ikke rigtig, hvad vi kan forvente. Vi har manglet lidt fart i de første løb, men har været stærke på strategien og vi har været konstante. Men i forhold til de to første afdelinger på Silverstone og Fuji, så er banen i Shanghai meget hårdere ved dækkene og det tror jeg kan blive til vores fordel. Så selvom vi mangler fart, så det bliver endnu en gang et spørgsmål om, at få dækkene brugt rigtigt og få truffet de rigtige beslutninger undervejs. Vi skal jo, desværre, ikke køre lige så mange stints på brugte dæk som ved et 6 timers løb, men jeg håber alligevel, at vi får en lille fordel her".


(Foto: Porsche)

Ialt er seks danskere til start i Shanghai. I samme klasse som Michael Christensen, GTE Pro, stiller Marco Sørensen og Nicki Thiim til start i deres Aston Martin Vantage #95. Anders Fjordbach, High Class Racing #33, er til start i LMP2-klassen og David Heinemeier Hansson, Porsche/Project 1 #56, og Nicklas Nielsen, Ferrari/AF Corse #83 er til start i GTE Am-klassen.

4 timers løbet starter kl. 5.00 dansk tid og løbet kan følges live på TV2 Play og Eurosport, ligesom det kan følges på den officielle FIA WEC-app.

Michael Christensen Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Shanghai
  • 10/11/19 - Shanghai - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde