DM Rally   15/10/19

Bronzemedalen kom uventet for Jacobsen Motorsport
- men ikke desto mindre lunede den gevaldigt, et kærkommen plaster på såret i en sæson hvor rallybilen hele to gange har været på taget, og hvor Claus Oddershede (Pladesmeden) har været mere guld værd end egentlig bronze.

Jacobsen Motorsport var klar i sidste øjeblik til den sidste afdeling af DM i Rally, Anderup El Rally, med base i Haderslev, og med meget udfordrende prøver og svære konditioner rent vejrmæssigt.

Jan Jacobsen/Holstebro og Henning Kristensen/Resen væltede til DM5 med deres Opel Corsa OPC, og dermed så medaljedrømmene ud til at være lagt på taget. Bilen var næsten lige rettet op, men Jan tog en beslutning, vi laver den klar så godt som muligt til DM6, og så laver vi den fin efter sæsonens afslutning – Bum !!

Jan: ’Jeg skulle lige tro på det igen, jeg føler selv at jeg kører godt bil, men to gange på låget kan få selv den største optimist til at tvivle. Vi kørte vores eget løb, i vores eget tempo, og prøverne var teknisk svære, og markerne skulle man holde sig fra, de var bløde af den megen regn op til løbet.

Da løbet var afsluttet viste resultatet sig, at en konkurrents triste uheld som han ikke selv var skyld i resulterede i, at Jan og Henning nåede at betræde klassens podieplads, på en tredjeplads i Klasse 2/Gruppe E i DM RALLY, og det efter en sæson som har gået op og ned, og to gange på hovedet.

Allan POST


Læs mere om:
  • Sydjylland
  • 12/10/19 - Sydjylland - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde