Super GT Danmark V6   11/10/19

Nymark Racing præsenterer ny kører.
Super GT DanmarkEfter Mikkel C’s exit åbnede det dørene for at komme ud og stifte bekendtskab med Danmarks superliga klasse, Super GT. Den mulighed greb fynboen Niels Nyboe, som ellers boltrer sig i DEC, langdistance klassen.
Niels Nyboe var ude at teste den potente racerbil på Padborg Park, og efter lidt tilvænning, begyndte omgangstiderne lige så stille at komme ned hvor de hører hjemme.


(Foto: Nymark Racing)

”Det kræver lidt af en omstilling når man normalt kører en forhjulstrækker, men jeg må bare sige det her er simpelthen en rigtig racerbil.” forklarede Niels Nyboe efter sin test.

Sammen med den nye kører kommer der også en lidt anderledes livery på bilen.
”Grundet det pludselige brud med Mikkel C var vi nødsaget til at tænkte kreativt, og derfor har vi solgt sponsorpladsen og kravet som en komplet omdekorering af bilen. Tag ikke fejl, det er stadig en Nymark Racing bil, bare i nogle lidt andre farver, og kun til dette løb.” understreger teamchef Michael Outzen.


(Foto: Nymark Racing)

Udover Niels Nyboe, melder alle teamets øvrige kørere sig klar til en weekend med formentlig skiftende vejr forhold.

”Vi har fået testet i regn og vi føler os godt forberedt til weekendens løb. Jeg havde et godt Nightrace og den bølge prøver jeg at ride videre på. Noah har også fundet sig selv igen, så jeg er sikker på at vi som team kommer til at stå stærkt den kommende weekend. Desuden glæder vi os alle til at have Niels med ombord den kommende weekend” forklarer teamejer Frederik Nymark

Nicholai Aaberg mener det også seriøst. En test i tirsdags viste stærke takter for det unge talent.
”Det har været en sand fornøjelse at se Nicholai udvikle sig på den måde han har. Han arbejder konstruktivt med kritik og data som flytter ham fremad løb for løb, så vi stiller skarpt på at hente en pokal hjem i AM til ham.” afslutter Michael Outzen

Nymark Racing


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nicolai A. Hansen
  • Noah Watt
  • Nymark Racing
  • Padborg Park
  • 13/10/19 - Padborg Park - Super GT Danmark V6

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde